Greve Præstegård
Intro
Greve Præstegård ligger i dag som en smuk trelænget gård lige vest for Greve Kirke og Greve Gl. skole.
Bygningerne er opført i 1790'erne efter den første præstegård nedbrændte. Greve Præstegård er inspirationen Henrik Scharlings julefortælling om Nøddebo Præstegård.
Bygningen er fredet.
Greve Præstegård ligger i umiddelbart op ad Greve Kirke. Præstegårdhaven strækker sig mod syd, parallelt med kirkegården. Præstegården er en trelænget, hvidkalket bindingsværksbygning med stråtag og mønning med kragetræer. Hovedfløjen, som er højere end de to sidefløje, er kendetegnet ved en oprindelig, klassicistisk hoveddør, centralt placerede, grundmurede gavlkviste på gård- og haveside, fire murede skorstene, to mindre stråtagskviste med vifteformet opsprosning mod gården samt gråmalede, småsprossede krydspostvinduer. Havesidens vinduer har rødmalede indfatninger. Sidelængen mod øst har grålmalede, torammede vinduer og to mindre zinkudluftninger i taget. Sidelængen mod vest har gennemstukne bjælkeender, flere mindre vinduer samt adskillige revledøre og porte, alle gråmalede.
I midten af 1800tallet drog forfatteren Henrik Scharling ud på en længere rejse gennem Europa og Nordafrika, der kom til at vare 3 år.
Under denne rejse led han af en forfærdelig hjemve, som han søgte at tøjle ved at skrive om et af sine kæreste minder. Julen på Greve Præstegård ved Van Wylich og dennes familie. Han beskriver selv skriveriet som: '''"dette fredens asyl, til hvilken jeg trak mig tilbage, når rejseuroen og hjemlængselen kom for stærk over mig".''' Og således har Scharling altså siddet i den brændende Egyptiske sol og skrevet om kanefart og snevejr i Greve Landsby.
Om Præstegården og præsten skriver han også: '''"I Greves gamle præstegård var præsten, van Wylichs børn jævnaldrende med os søskende. Van Wylich var ungdomsven af far, og dette venskab var i årenes løb blevet bevaret og fra begge sider overført på børnene. Præsten var en trosivrig prædikant af den mynsterske skole, en livsfrisk natur med en rig fantasi og et sprudlende vid. Megen ungdom samledes i den overordentligt gæstfri præstegård og når præsten da var i rette humør, var det som et fyrværkeri af ordspil og prilsnare vittigheder, der sendtres ud over tilhørerne og uden persons anseelse ramte snart den en snart den anden, altdi fremkaldende munterhedog latter.".'''