Grene gamle kirke
Intro
Den lille romanske kirke bestående af kor og skib blev revet ned i 1891 og erstattet af en ny nogle kilometer nordøst herfor. Kirkens grundrids samt den overgroede kirkegår kan stadig ses på stedet.
Sagn og myter
Der knytter sig en del sagn og myter til den gamle (nu nedrevne) kirke i Grene. Historien fortæller blandt andet at der var strid om kirkens placering da den skulle bygges. For at afgøre striden, spændte man to stude for en halv vogn og lod dem gå rundt natten over. Der hvor man fandt studene næste morgen, byggede man kirken.
Det fortælles også, at materialerne til kirken var hentet fra den nedlagte "røde kirke" i Almstok. Stenene blev fragtet til byggestedet på slæder ad den frosne å. To store sten skal være tabt gennem isen, og skulle stadig ligge på bunden af Grene sø.
Og sidst men ikke mindst skulle skelettet af et indemuret menneske være fundet i kirkens sydmur!
Bygningen
Kirken kan dateres tilbage til middelalderen, og bestod oprindeligt af kor og skib. Koret er romansk (formentlig 1100-tallet) og er muret af kvaddersten og kløvede marksten sat på en skråkantet sokkel. Skibet er også muret af kvaddersten og kløvede marksten, men dog uden sokkel. Dette gør at man mener at skibet er af lidt nyere dato (senere middelalder) end koret. Skibet har sandsynligvis erstattet et ældre skib, enten muret eller opført i træ.
Koret er påfaldende smalt, idet korets udvendige bredde er mindre end skibets indvending bredde.
Allerede i 1569 betegnes kirken som "meget bygfalden", og de efterfølgende år blev der udført en del reparationer og forbedringer.
Gerhard de Lichtenberg til Engelsholm købte kirken i 1737, sammen med Grindsted kirke. Han ejede også kirker i Ølgod og Hejnsvig. Gerhard de Lichtenberg bekostede en række reparationer af kirkens indre og ydre
I 1850 forhøjes murene i skib og kor med ca. en alen i tegl (ca. 60 cm.), og i 1877 erstattes det tidligere våbenhus opført i bindingsværk, med et af mursten.
Våbenhuset af bindingsværk omtales af provsten i 1771, da han bemærker at det er for lavt til at rumme et geværskab og en munderingskiste til landmilitsen. Landmilitsen blev oprettet i 1701 af Frederik d. 4. og medlemmerne af denne (oprindeligt en soldat pr. 20 tønder hartkorn, men fra 1733 alle mænd mellem 18 og 40 år) skulle stille til eksercits hver søndag, to timer før gudstjenesten. Våben og andet udstyr opbevaredes i kirkens våbenhus, så dette ikke kunne misbruges, for eksempel til ulovlig jagt.
I 1824 påbød kirkesynet at våbenhusets fodremme skulle udskiftes på grund af råd. Våbenhuset blev i denne anledning muligvis grundmuret i stedet.
Inventar
Ligesom kirken var også inventaret forholdsvis simpelt. Dog var der flere fine genstande imellem, og en del af disse blev overført til den nye kirke. Fra middelalderen fandtes en døbefont og et røgelseskar. Døbefonten blev overført til den nye kirke, og røgelseskaret indsendt til nationalmuseet.
Fra 1500- og 1600-tallet fandtes skriftestol, prædikestol, alterbordsforside, klokke, alterstager, altersølv og altertavle. Af disse overførtes prædikestolen fra 1584, klokken fra 1634, alterstagerne fra 1650 og altersølvet fra 1691 til den nye kirke.
Nedrivning og flytning
I 1891 rives den gamle kirke ned, og en ny opføres nogle kilometer nordøst herfor. Hovedårsagen til nedrivningen/flytningen er, at kirken er for lille til den kraftigt voksende befolkning, samt at den ligger for afsides i sognets sydlige del.
Den gamle kirkegård benyttes indtil 1924 til begravelser, og kirkens omrids samt den overvoksede kirkegård kan endnu ses på stedet.