Grejs / Broes Mølle / Elektromøllen
Broes Mølle set fra havesiden - foto er fra cirka 1903-1912
Broes Mølle - Elektromøllen foto fra ca. 1907-1912
Intro
Vi formoder at huset er bygget som en udvidelse til Grejs Mølle i tidsrummet mellem 1820 og 1840. Stedet har haft mange navne - Gammel Grejs Mølle, A nejer fabrik, Broes Mølle og fra 1925 Elektromøllen.
Grejs Mølle komplekset startede i slutningen af 1600- tallet og havde skiftende op- og nedgangstider.
I begyndelsen af 1800 kom der en driftig ung mand fra dugmanufakturet i Fredericia til Grejs Mølle. Det var Abraham Kock, som straks købte jord op omkring mølleriet med henblik på udvidelser.
Vi formoder at huset er bygget som en udvidelse til Grejs Mølle i tidsrummet mellem 1820 og 1840. Stedet har haft mange navne - Gammel Grejs Mølle, A nejer fabrik, Broes Mølle og fra 1925 Elektromøllen. Da det var bygget op med de tykke mure, 56 cm. i underetagen og så tyndere mure længere oppe, fungerede det som spinderi.
Grejs Mølle gik fallit i 1889, dog kunne man her på stedet stadig få ulden spundet i nogle år efter.
Møllerne blev overtaget af Niels Skov. Der havde opdræt af heste i underetagerne på alle møllerne. Hestene blev solgt til sporvejene i Berlin.
Efter Niels Skov blev huset købt af Th. Mahler. Der har på det tidspunkt også boet en svensker, der hed Irgens, som drev en lille turbine til husets elektriske installationer.
Mahler solgte til Rudolf Rasmussen i 1923. Det var Rudolf Rasmussens plan at lave et savskæreri, som han havde set i Canada, men Th. Mahler rådede Rudolf Rasmussen til at lave et jævnstrømsværk og sådan blev det.
Senere kom savskæreriet til og vi har mødt mange fra Grejs og Hornstrup, der har fortalt, at de som børn har været med hernede for at få træ skåret op.
Rudolf Rasmussen havde i alt 7,5 km. luftledning til sit jævnstrømsværk og det fungerede fra 1925 til 1962. Ud over elværket har R.R. også sat sit præg på hus og have.
Bedet om rundkørslen har han anlagt, ligeledes har han støbt den smukke bro, som vi kan gå og glæde os over. Mønsteret er en del af den øverste kant på en Hess kakkelovn, som dengang fandtes i huset. Han har også været mester for vores runde vindue i entreen. R. R. største bedrifter har været gravningen af den lange kanal og mølledam, samt bygningen at de 40 meter udhus med elværk og lagerplads til opskåret træ.
Derefter kom der en ejer, der havde planer om at lave huset om til et plejehjem, men det blev ikke til noget. Den næste ejer var smedemester Magnus Jensen der lavede nyt køkken, badeværelse, samt lagde centralvarme ind.
Mette og Johannes Sørensen overtog huset efter Magnus Jensen i 1969 uden at tænke videre over, hvilket arbejde det ville indebære fremover. Vi syntes bare det var et dejligt sted. Først i 70-erne fik Johs turbinen i gang igen med gode råd fra naboer og håndelag fra min far lykkedes det at varme huset op med vandkraften. Og det var jo ikke dårligt for huset har massive mure. Men der var jo megen pasning med turbinen. Værst var det om efteråret med alle de nedfaldne blade, det skulle trækkes op og om vinteren, når det skiftede meget med frost og tø, så kunne isflagerne fra den knækkede is lægge sig op af gitteret og lukke for vandet til turbinen. Turbinen og og den store dynamo kunne også gå i stykker og det var koldt at stå og rode med jernet og vandet, når der var lave varmegrader.
Men det hele fik en ende den 1. januar 1999, da måtte vi lukke det lille elværk, så havørrederne fik fri passage.
Forfatter: Mette Sørensen
''Publiceret''