Grejs Højgårdvej 14







Intro

Mølhøjgård - naturskønt beliggenhed grænsende ned til Holtum Mølle. Mtr.nr. 28 a.

I starten af 1900-tallet var stedet ejet af familien Kring. Han solgte til Thomas Sørensen, der har ejet mange huse og gårde i Grejs.
Ca. 1914 byttede Thomas Sørensen med kroejer Niels Pedersen og fik Grejs Kro. Niels Pedersen flyttede ind på Mølhøjgård.

Denne gård havde den største grusgrav i området. Det var også her, at den store sten overfor Borgergården blev hentet i 1933.

I 1937 handlede Niels Petersen igen med Thomas Sørensen, hvor han fik ejendommen Nr. Bygade 10 i bytte.

Næste ejer var gartner og konsulent Aage Lauritsen. Han plantede frugttræer på begge sider af vejen i det meste af de 20 tdl.land.

Næste ejer var Thygesen som drev plantagen videre.

Ca.1950 købte Metha og Christian Lund. Han ryddede hele plantagen, da det ikke var rentabelt mere.

I 1978 solgte Metha til Grethe og Steen Frydensberg. De drev ejendommen som fritidslandbrug med bl.a. opdræt af fedekvæg.

Grethe og Steen Frydensberg solgte til Tessa og Allan Mikkelsen, 1 oktober 2003.