Grejs, Lille Sønderskovgård


Lille Sønderskovgård


Lille Sønderskovgård







Intro

Lille Sønderskovgård hed oprindelig" Stengryden" og var et gammelt husmandssted. Matr. nr. 60 A.

Jørgen Madsen ejede gården omkring 1880.
Dengang var navnet på gården "Stengryden". Og det er fortalt, at der lå en stor sten på marken.
Når han og Niels Haarby gik aftentur, havde de altid en lygte med. For Jørgen Madsen skulle altid hen over stenen, da han mente, at der var en magisk kraft i stenen.
Han blev også kaldt en "klog mand". Hvis stenen blev flyttet, ville gården brænde.
Stenen blev dog flyttet sidst i trediverne af Aage Haarby og Kristian Nørskov Madsen, men der blev dog ikke tale om nogen gårdbrand..


I 1905 købte Dorthea og Niels Haarby stedet - formentlig af Jørgen Madsen.
I 1963 overtog søskendeparret Elly og Aage Haarby efter deres forældre.
De døbte nu gården "Granlygård".
I 1997 købte Jan Nørskov Madsen gården af boet efter Elly og Aage Haarby.
Gården blev nu døbt "Lille Sønderskovgård", da den ca. 1840 udstykkes fra Sønderskovgård.
1999 byggede Jan et nyt stuehus.
2007 blev der fredet 6 ha. skov og mark.