Grejs, Hjørnegaard


Hjørnegaard i Grejs


Hjørnegaarden i Grejs


maleri af Hjørnegård

Intro

"Hjørnegaard" Landbrugsejendom i Grejs. Beliggende på hjørnet af Holtumvej og Nørre Bygade.

Landbrugsejendom på Nørre Bygade 21, Grejs
Matr. nr. 18 a m.fl. Grejs
Vejle Kommune

"Hjørnegaarden" i Grejs har haft skiftende ejere fra 1863.
Gården brændte 1. gang i 1875.

Skifteretsattest læst som adkomst for arvingerne i boet efter afdøde gårdejer Søren Christian Nielsen og hustru Ane Lauritsen af Grejs.
Det fremgår, at Søren Christian Nielsen har fået skøde på ejendommen matr. nr. 18 a af Grejs tinglyst 15. maj 1863.

Skødeuddrag.
Mette Katrine Nielsen, Laurine Nielsen, Ane Katrine Nielsen med beskikket kurator,
Kroejer Hans Jesper Pedersen, Grejs.

Kroejer Hans Jesper Pedersen bliver beskikket værge for Ane Nielsen, Søren Christian Nielsen, og Dortha Andersen, som sælger til Hr. Morten Kristensen, den os ifølge adkomst, der tinglæses samtidig hermed tilhørende gaard i Grejs med bygninger m.v., som under matr. nr. 18 af Grejs, står for hartkorn 4 tdr., 4 skp., 2 fkr., 1 alb., købesum 31.000. kr.
Skødet er dateret 4. oktober 1893 og tinglæst 28. maj 1897.

Ved en fortegnelse læst den 13. nov. 1896, afgiver Morten Kristensen 1/4 alb. jord, svarende til 4.430 (det fremgår ikke om det er m2 eller kvadratalen) til Vester Give banen.

Matr. nr. 18 med hartkorn 4 - 0 - 2- 3/4 (der er fragået 1/4 alb. til banen) er udstykket ved Landbrugsministeriets skrivelse af 9. oktober 1901:
Matr. nr. 18 a af hartkorn 4 - 0 - 1 - 2 1/4
Matr. nr. 18 b af hartkorn 1 ½ alb.
Matr. nr. 18 c uden hartkorn

Deklaration fra Lodsejerne i Grejs som adkomst for Morten Kristensens enke på matr. nr. 68 ab, lyst den 2. august 1929

Skifteretsattest som adkomst for Morten Kristensens enke Jørgine Kristensen på 18 a, 18 c, 18 g, og 68 ab, lyst den 2. august 1929.

Skøde fra sidste til Forpagter Viggo Kristensen på 18 a, 18 c, lyst 13. december 1935.

I begyndelsen af fyrrerne blev gården solgt til Brugsuddeler Thomas Monrad Petersen.
Gården blev drevet med bestyrer Knud Gormsen, der blev ansat omkring 1944, og efter ham blev Gunnar Mikkelsen ansat som bestyrer indtil 1946.
I 1946 blev Hjørnegaarden solgt til Gerda og Gunnar Bisgaard.
Ægteparret Bisgaard havde forinden ejet og boet på Gæsagergaard i Grejs.

Gården blev drevet som alsidig landbrug med malkekvæg og svin.

I 1976 mageskiftede Gerda og Gunnar Bisgaard "Hjørnegaarden" med deres søn og svigerdatter, Karla og Henning Bisgaard, der ejede Store Damgaard, på Grejsbjergvej 2, Grejs.

Arealet til "Hjørnegaarden" var 44,9 ha, heraf 4 ha skov og 1 ha eng.
Der blev tilkøbt 5 ha, og forpagtet 18 ha.
Stuehuset er opført i 1941 og løbende moderniseret.
Avlsbygningerne bestod af kvægstald fra 1959, som blev ombygget til svinestald i 1981.
En ældre svinestald fra 1898, blev i 1980 restaureret.
Laden var fra 1898, og der blev opført maskinhus i 1974, samt en gylletank.

På gården blev der produceret ca. 1900 slagtesvin om året.
Planteproduktionen bestod bl.a. af raps, ærter som salgsafgrøder + kornavl.

I 1992 blev gården igen ramt af brand, hvorved de fleste af udhusene nedbrændte.

I stedet for at genopføre bygningerne, valgte Karla og Henning Bisgaard at bygge en svinestald på deres mark uden for byen ved Slotsbanken. Da gården ligger midt i byen blev der derved færre lugtgener for naboerne.

I 1996 dør Henning Bisgaard, og samme år solgte Karla Bisgaard "Hjørnegaarden" til Lars Poulsen fra Hørup.

Gården drives forsat med slagtesvin produktion og planteavl.

Skoven blev solgt sammen med jordaral, og der tilkøbt 22 ha, så det samlede areal landbrugsjord herefter er 73 ha.

Den nye ejer Lars Poulsen, bor på "Hørupvang" Vejlevej 105, Hørup, 7300 Jelling.

Stuehuset på "Hjørnegaarden" er udlejet, og avlsbygningerne ved gården er nedrevet, og der anvendes kun svinestalden ved Slotsbanken.

Karla Bisgaard bygger en villa på gårdens jord, på adressen Toftager 3, Grejs.


Brand på Hjørnegården 1875
Den 16. november 1875 blev Politiretten sat på Søren Christian Nielsens gård i Grejs.
Der foretoges forhør til oplysning angående en hos Søren Christian Nielsen afvigte lørdag,
stedfunden ildebrand, hvorved det til hans gård, hørende Østre hus nedbrændte.

Politimesteren tog brandtomten i øjesyn, og befandt bemeldte hus aldeles nedbrændt.

Huset som var ca. 35 alen langt, var i sønder ende indrettet til aftægtsbolig ca. 8 alen, derefter var der en vognport, dernæst brændselsrum, det øvrige var hestestald, karlekammer og vognport.
Huset var bindingsværk og stråtækket.

Brandlidte afgav forklaring:
Den nævnte lørdag eftermiddag henimod kl 3, var han beskæftiget med pløjning i sin mark, i nærhden af gården, da han bemærkede en stærk røg ud af taget på sit østre hus, omtrent oven for brændelsesrummet ud ved tagskjægget.
Han redede en plag ud af stalden og vogne ud af vognporten.

Ved hjælp af tililende folk, lykkes det derefter at rede såvel den i aftægtsboligenden værende aftægtsmands effecter, af hvilke der var brændt et par uldsokker og andre småting.

Hans husstand består af hans hustru og 7 børn, hans far som er aftægtsmand i gården, og en søsterdatter, som passede aftægtsmanden.

Der blev bagt afvigte lørdag formiddag i en ovn, som findes i stuehuset, og det til bagningen fornødne brændsel, blev taget på stuehusloftet, hvor det har sin plads, hvorimod der kun fra brændselshuset i det afbrændte hus, blev taget brændsel om morgenen og hen på formiddagen af en pige på 10 år, ellers havde såvidt ejeren ved, ingen været i brændselsrummet den dag.

Det fremgår af forhøret, at brandlidte selv var brandfoged.

Det afbrændte hus lå i en afstand af ca. 5 alen fra stuehuset, og en god alen fra laden. Det var kun muligt at redde disse bygninger, da vinden kom fra vest, og der hurtigt kom folk til, som overgydede disse med vand.

Forsikringssummen for det brændte hus var 1580. kr.og det var ikke muligt at genopføre huset for denne sum.

Endvidere afhørtes brandlidtes hustru, Ane Laursen, deres tjeneste pige Christine Christensen, og tjenestekarlen Steen Sørensen.
Endvidere afhørtes pigen Caroline Nielsen på 21 år, tjenende hos aftægtsmanden. Gårdens ejer er hendes morbroder, og hun forklarde bl.a. at aftægtsmanden var hos naboen, da ilden opkom, og at han er så gammel og svag, at han ikke er ved sine fulde åndsevner.
Endvidere afhørtes gårdejer Jens Andersen af Grejs, og gårdejer Husted, samt brandlidtes datter.

Ingen kunne forklare, hvad der var årsag til branden, og ingen havde ej heller mistanke herom.

Efter et ret langt forhør, og flere vidner har forklaret, at der i brændselsrummet lå en del høvlspåner. Man kunne forestille sig, at disse var selvtændt.
Der er dog ikke noget i vidneforklaringerne, der antyder dette.
Den 16. november var en tirsdag, og branden har alså fundet sted lørdag den 13. november

Forud for branden var gården forsikret med følgende beskrivelse:
Den forsikrede, gårdmand Niels Sørensen- Søren Chr. Nielsen
a)stuehus i S
b) V. længde, kostald
c) N.V. længde, lade og LO
d) Ø længde, hestestald i Ø.


Et nyt Parcelhus kvarter ved Holtumvej udstykkes fra "Hjørnegaarden" .

I år 2011 får Lars Poulsen tilladelse til at udstykke et areal på 24 ha, som udlægges til ca. 130 parcelhus grunde.

Det nye kvarter hedder Grejs Søpark, hvor der er anlagt en sø, som yderlig får tilført et flot, grønt anlæg ved de nye bogliger.

I år 2012 er 1. etape af udstykningen bebygget, og byggemodning af 2. etape er påbegyndt.


Kilde: Skøde- og panteprotokol for Nørvang-Tørrlld herreder 1896-1897 fol. 267 ff.(Arkiv nr. B 70 - SP 46).

Kilde: Politiprotokol for Vejle Købstad 1872 - 1876 fol. 177 b ff. (Arkiv nr. B 69 - 3228)

Danske Gårde i tekst og billeder.
Vejle Amt , bind 2 B
Udgivet af forlaget Danske Landbrug.

Landsbyen Grejs
Fortællinger om
Folk og fæ.