Grejs, Højgaard
Højgaard
Højgaard
Højgaard Teglværk
Intro
Højgaard ved Grejs, 7100 Vejle
Hovedgaard i middelalderen.
Nævt i 1431 som "Høudtzgaard"
og i 1438 som "Høwiithgaard".
Højgaard, Grejs sog
Beliggende på Højgardvej 20, 7100 Vejle
Vejle kommune.
Areal: 161 ha, heraf 115 ha skov,og 11 ha eng.
Om Højgaard og dens ejere.
Højgaard ligger højt, og der er en smuk udsigt mod syd over Grejsdalen, og de skovklædte skrænter.
Den var i middelalderen en Hovedgaard, der allerede nævnes i kilderne i 1431. Den ejedes dengang af fru Inger Hermansdatter.
200 meter nordvest for de nuværende bygninger ligger en gammel slotsruin - det første Højgaard - med rester af voldgrave. Sagnet siger, at det engang har været Gorm den Gamles jagtslot, og at han havde en løngang fra Jelling hertil, og denne var dækket med kobber. Sagnet siger også, at der i slotsruinerne var nedgravet et guldføl, der var så kostbart, at det kunne betale Danmarks statsgæld.
Størstedelen af de munkesten, der er brugt i Vindelev kirke, stammer fra den gamle slotsruin.
Fra 1436 findes der en nedskrevet beretning om Højgaard. Her omtales gården som nyopført efter brand. Den "nye" gård var en to-etagers bindingsværksbygning, hvis øverste stokværk var mere fremspringende end det nederste. Hovedgaarden var befæstet med volde og grave.
Fra hovedbygningen over til ladegården var der en vindebro, som af vagterne kunne hejses op og ned.
I urolige tider søgte egnens beboer tilflugt på Højgaard. Denne gård lå ikke på slottets plads, heller ikke på det sted, hvor nuværende Højgaard ligger, men lidt længere øst på, inde i skoven.
I 1440 skænkede Inger Hermannsdatter gården til Maribo Kloster, hvorefter den ved Reformationen inddroges under Kronen, der i 1579 mageskiftede den til Henrik Holck til Rønhave, og hans sønner Bertel, Ditlev og Rigsraad Christen Holck til Bustrup nævnes alle til Højgaard.
I 1624 tilhørte gården Otto Pedersen Brahe og i 1653 fru Mette Rosenkrantz.
Fra 1662 ejede hendes søn Erik Bille, Højgaard, og hans bror Anders Bille til Løgismose, skødede i 1680 gården til Oberst Otto Fr. v. Gamm til Grundet.
Efter hans død udlagdes gården til datteren, Christine Charlotte v. Gamm, der i 1704 solgte den ved aktion.
Den ejedes først af Assessor Peder Lassen til Rødslet og derefter af Friherre Chr. Gyldenkrone til Vilhemsborg, og han skødede gården i 1730 til Kronen, som solgte "Højgaard" ved aktion i 1743.
I 1749 blev gaarden købt af Schack Brockdorff til Grundet og havde fælles ejer med Grundet indtil 1804,da Hovedparcellen sælges til Jens Hundevadt.
I 1807 blev gaarden solgt ved aktion til Ove Chr. Kolding, hvis søn Didrek H. Kolding, og svigersønen
Peder Pedersen ejede "Højgaard" , til gaarden i 1891 blev solgt til Elias Karlsen.
"Højgaard" har haft skiftende ejere, og i 1855 købte Peder Pedersen "Højgaard".
Peder Pedersen skænkede i 1882 et orglet til Grejs kirke.
Elias Peder Karlsen overtog Højgaard i 1891, og drev den til han døde i 1951. Gården blev derefter overtaget af en nevø til Elias Peder Karlsen - idet ægteparret Kalsen var barnløse.
Elias Peder Karlsen bekostede en restaurering af orglet i Grejs kirke, da det blev nødvendigt.
Fra 1856 har den samme slægt ejet" Højgaard".
Den daværende ejer Elias Peder Karlsens nevø Niels Mikelsen, førte slægtsejerskabet videre.
Jorden, naturen og driften
Jordene, der er samlet ved gården, er noget forskelligartede. Dels er der lermuld på lerunderlag, dels er der sandmuld på sandunderlag. Terrænet er ret kuperet.
Tidligere blev Højgaard drevet med kvægbesætning af rød malkerace, svinebesætning, planteproduktion og skovdrift.
Fra årene omkring 1970 blev Højgaard udelukkende drevet med planteproduktion, og skovdrift.
Bygningerne
Højgaard har haft gode, overvejende grundmurede bygninger.
Den skifertækkede hovedbygning ligger mod nord til haven, der også strækker sig mod øst langs
vejen. Den indeholder en god lejlighed med indlagt centralvarme, bad og moderne bekvemligheder.
Ved en kort forbindelsesbygning mod nord, er den forbundet med en paraleltliggende økonomibygning, som ved den vestlige ende er sammenbygget med en sidelænge mod syd, som rummer værelser.
Til Højgaard hører flere huse, såsom fodermesterhus, aftægtshus m.fl.
Gården har eget vandværk, og Højgaards vandværk ligger nede i skoven, hvor der ligger et hus med et stort vandhjul, som stammer tilbage fra 1848. Vandet kommer fra de mange skrænter, trækker via vandhjulet en stempelpumpe, som stille og roligt pumper vandet op gennem støbejernsrør til gården. Det overskyende vand løber ud i søen på gårdspladsen.
Der omtales en mølle, som var væk først i 1600- tallet, men der blev fundet spor af den for få år siden. Der er tale om en skvatmølle, d.v.s. en lille mølle med vandret møllehjul. Det kunne tænkes, at navnet "Fruens Møllested" refererer til den daværende ejer, Inger Hermansdatter.
Ved det nuværende Højgaard findes en gammel, fredet ladebygning, og over midterdøren til laden, står indhugget i tømmeret:" Anno 1746".
Den lade her tilforn stod, ved Torden Gud lod brænde den den 6. juli, men Gud som denne derimod behaget har, at sende den 21. okt.
Ham være tak og ære, hans navn velsignet være.
Højgaard Teglværk.
I en slugt lige sydøst for Højgaard fantes noget fantastisk godt ler, og der blev opført et teglværk.
I 1906 var der en årlig produktion på ½ mill. mursten og drænrør. Flere huse på Grejs egnen er opført af teglsten fra Højgaard Teglværk.
Efter flere påbud , bl.a. i 1906 skulle mustensmaskinens svinghjul og krumtap afdækkes af sikker heds grunde.
Grunden til at teglværket ophørte i 1941 var, at man ikke kunne købe kul, og teglværket kom ikke i drift igen efter krigen
Allerede i 1861 købte Højgaard en 2-cylinders vandpumpe,der blev devet af et jernvandhjul og forsynede såvel gård, som teglværk med vand. Man havde også eget stemmeværk og turbine, som indtil åbningen af Vestbrik Vandkraftvværk i 1924, forsynede såvel Højgaard, som den nærliggende landsby Fløjstrup med strøm.
Henvisninger
Større Danske Landbrug
Danske landnænd og deres indsats
Danske gårde i tekst og billeder, Vejle Amt. 2b
Landsbyen Grejs, fortællinger om Folk og Fæ.
Slægten på Højgaard fra 1856.
Marie og Elias Peder Carlsen 1856 til 1951
Gudrun og Niels Mikkelsem 1940 til 1961
Inger og Knud Mikkelsen 1961 til 1996
Pia og Niels Kristian Mikkelsen 1996 til 2012
Højgaard blev i 2012 solgt til:
Morten Kirch Johansen