Gravminde over Thyra Marie Hansen


Gravmindets størrelse og indretning er noget for sig selv.

Intro

Vi ved ikke meget om familien Nielsens liv og levned, men gravmindet er ganske interessant, da det har en anderledes indretning med de store træer og de flotte støbejernsgitter.

''Gravmindet er over Dorothea Marie Nielsen (1868-1948), Chr. J. A. Nielsen (1859-1948), Ane Hedevig Nielsen (1835-1861), Henriette Marie Nielsen (1865-1865), Hedevig Erikke Nielsen (1863-1868), Henriette Marine Nielsen (1866-1868), Nielsine Nielsen (1841-1870), Sofus Hendrik Nielsen (1869-1887), Anders Kjer Nielsen (1823-1902).'' ''Chr. J. A. Nielsen'' var medlem af Horsens Museums bestyrelse fra 1923 til 1947 og var søn af Anders Kjer Nielsen, som også ligger begravet på stedet. Om'' Anders Kjer Nielsen'' ved vi, at han var murermester og boede i Thonbogade 18. Han lavede gravminder bestående af cement med indfældet glasplade.

''Gravstenen over Dorothea Marie og Chr. J. A. Nielsen'' er en liggesten med forsænket kant. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den består af versaler udformet i bronze, som er monteret på stenen. Over inskriptionen er der monteret et ''solkors'' udformet i bronze. Solkors bliver i kristendommen brugt som indvielseskors. ''Den anden gravsten'' er en spids, forjyngende stele med indsat inskriptionstavle. Ved overgangen til fodstykket ses hulkehl. Fodstykkets overgang runder indad/er affaset. På toppen ses et kronende kors. ''Inskriptionen'' er indhugget i antikva med brede seriffer og optrukket med sort. Over inskriptionstavlen er der indsat en rund ''biskuit'' af marmor med tre engle i relief. Engle ses som værende budbringere fra Gud, der forkynder Jesu fødsel og opstandelse. Gravstedet er omkranset af et ''støbejernsgitter'', hvor stolpeafslutningerne imiterer et tag. I bund og top ses friser, der udgøres af kryds. Herimellem lodrette stænger. Stangafslutningerne imiterer palmetter.