Rasmus Christian Reeholm


Portræt af Rasmus Christian Reeholm


Gravminde over Rasmus Christian Reeholm.

Intro

Rasmus Christian Reeholm (1916-1945), modstandsmand, faldt i Danmark Frihedskamp 1940-1945. Gravstedsnummer: D 0021-0022.

''Rasmus Christian Reeholm'' blev født i Horsens i 1916 og uddannede sig til murer. Under 2. verdenskrig blev han medlem af en våbennedkastningsgruppe i Horsens. ''Den 27. marts 1945 deltog han i en våbeninstruktion i en lejlighed i Beringsgården.'' Under instruktionen udløstes ved en fejltagelse en række skud fra et maskingevær. Lyden alarmerede det tyske hovedkvarter, der holdt til i Missionshotellet på Gl. Jernbanegade. Reeholm var den eneste af deltagerne, der ikke slap væk – han blev anholdt og ført til Århus. I Århus opstod der en trafikprop, og Reeholm så sit snit til et flugtforsøg. Under flugten endte han desværre i en blindgyde, hvor han blev skudt og såret. Han blev herefter ført til det tyske feltlazaret i Århus, hvor han døde den 11. april. Den officielle dødsårsag blev opgivet som værende tyfus.

''Gravstenen'' er en bauta. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med "fødder"). Den er indhugget og optrukket med sort. Over inskriptionen er stenen ''dekoreret'' med et latinsk kors, der ligesom inskriptionen er indhugget og optrukket med sort. Under inskriptionen er der monteret et ''bronzemærke'', hvorpå der står: Faldet i Danmarks Frihedskamp 1940-1945. ''Gravstenen over Rasmus Christian Reeholm blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig. ''Rasmus Christian Reeholm faldt i frihedskampen og anses derfor som en fortjenstfuld person. Gravmindet må ikke nedlægges eller sløjfes uden kirkeministeriets tilladelse.

''Tekst'' [http://modstand.natmus.dk/Person.aspx?10169 Frihedsmuseets Modstandsdatabase: Rasmus Christian Reeholm.] Rimestad, Christian: '''Horsens går til modstand – Modstandskampen i Horsens 1940-1945'''. Bind 2: foråret 1944 – december 1944. Horsens 1999. Rimestad, Christian: '''Horsens går til modstand - modstandskampen i Horsens 1940-1945. '''Bind 3: januar 1945 – september 1945. Horsens 2000. ''Billeder'' Byarkivet Horsens