Gravhøj


Højdekort over Nørholm Hede der viser niveauforskellene. De røde prikker angive gravhøjene på heden og i det omgivende landskab. De blev ofte anlagt højt i terrænet og ofte langs datidens vejforløb.


Gravhøjen ligger tæt ved vejen og kan let nås til fods.

Intro

Der er i alt registreret 10 gravhøje på Nørholm Hede. En af dem ligger tæt centralt på heden lige ud til Nørholm Hedevej og kan let nås til fods. Gravhøjene er angiveligt opført i bronzealderen i perioden fra ca. 1800 - 500 f.Kr.

Gravhøjene fra bronzealderen blev ofte anlagt på markante højdepunkter i landskabet eller langs veje og vadesteder. Ofte ligger gravhøjene derfor som perler på en snor og angiver datidens vejforløb. Disse linjer er særligt markante i Vestjylland fordi man her har haft en mindre intensiv landbrugsdrift i historisk tid. Flere af gravhøjene på Nørholm Hede ligger på en øst-vest gående linje, som løber ned mod Varde å og som kan følges på den anden side af åen.