Gravhøje
Intro
I sten- og bronzealderen begravede man vigtige personer i gravhøje. Højene var altså mindesmærker over de døde, så de skulle placeres synligt - højt i landskabet og dér, hvor mange mennesker kom forbi.
Mange steder kan man se, at rækker af gravhøje peger ned mod vadesteder fra begge sider - et tydeligt tegn på, at gravhøje kan fortælle, hvor tidligere færdselsårer gik gennem landskabet og krydsede vandløbene.
Langs Lundhøjvej ligger mange store gravhøje, som sandsynligvis er opført i bronzealderen, men der har også været mange mindre høje, som i dag er pløjet ned. De ses tydeligst, når markerne er klar til såning. I den bare muld kan man på små højdedrag i markerne ofte se en farveforskel, som fortæller, at der har ligget en gravhøj.
En gravhøjrække følger Lundhøjvej fra Svejbæk og Dover-området frem til udkanten af Ry Stationsby. Så drejer den syd om byen og ned mod Siim Grusgrav. På de lave arealer ved Gudenåen er der ingen gravhøje, men de dukker op igen på Gl. Rye-siden af Gudenåen.
Både på Siim-siden og på Gl. Rye-siden af åen er der rester af gamle vejsystemer helt ned til Gudenåen - ja endda ude i åen findes rester af et bro- og dæmningsanlæg fra omkring år 1000 - altså slutningen afi vikingetiden. Rækkerne af gravhøje fortæller altså, at Lundhøjvej er den moderne udgave af en meget gammel vej gennem landskabet, og at vejen krydsede Gudenåen på et vadested ud for Holmens Camping. Vadestedet var så betydningsfuldt, at man i vikingetiden opførte en bro på stedet.
Så måske var Lundhøjvej en af hovedfærdselsårerne i landskabet i oldtiden.