Gravhøje
Stenalderhøjene i Havredal Plantage
Intro
Alhedens Plantager er fuld af vidnesbyrd på fortidens menneskers færden i området. Plantagerne indeholder ikke færre end 79 gravhøje.
I Havredal Plantage finder man Danmarks største koncentration af enkeltmandsgravhøje fra stenalderen. De 50 gravhøje er ikke udgravede. Højene er lave, og de ligger næsten på en ret linje. Man ved ikke hvorfor, de ligger, som de gør.
Inde i gravhøjene har der oprindeligt ligget en trækiste med den døde liggende på siden med benene trukket op til brystet. Mænd blev begravet med hovedet vendt mod vest, mens kvinder lå mod øst. Blikket var altid rettet mod syd. Med sig i graven havde de næsten altid gravgaver, gerne en flække, mens manden kunne have en flint- eller stenøkse, og kvinden nogle ravperler. I tidens løb er højene blevet brugt flere gange.
Læs evt. mere på https://fortidsmindeguide.dk/
''Publiceret''