Gram Herreds galgebakke

Udklip fra Trap Danmark 5, X,1, 1965
Intro
Museum Sønderjylland udgravede området Gadekæret forud for parcelhusbyggeri i 2017. Arkæologerne formodede at finde stolpehuller efter jernalderhuse akkurat som man havde fundet andre steder i og omkring Hammelev.
Men de fandt kun to stolpehuller, som ved eftersyn i skriftlige kilder fra 1500-tallet og ved at granske gamle kort fra 1790´erne, vist sig at være resterne af en galge. Mellem stolperne lå resterne af menneskeknogler og kæberne efter mindst to personer.
Her på det højest sted ret synligt fra hovedvejen mellem Ribe og Haderslev lå altså Gram Herreds rettersted i form af en dobbelt galge.
I kilderne er nævnt, at to kvinder og fem mænd er blevet dømt til døden og så vidt vides henrettet her. I 1651 blev Anders Jensen og Thomas Nielsen henrettet for at have stjålet kvæg og svin. I 1670 blev Anna Dorothea, dømt til døden, efter at hun gentagende gange var blevet dømt for tyveri. Chresten Kliplev, havde stjålet en hest og blev i 1685 dømt til galge og gren, som det hed sig. Peder Hørlyck blev halshugget for drab. Johan Traulsen blev hængt for mord på sin frugtsommelige kone i 1715 og Anna Christensdatter blev i 1750 henrettet for barnemord.
''Publiceret''