Gjorslev
Gjorslev-1. Gjorslev-1
Gjorslev-2. Gjorslev-2
Gjorslev-3. Gjorslev-3
Intro
Herregården Gjorslev tæt ved Stevns Klint tilhørte muligvis i 1200-tallet kongemorderen Rane Jonsen. Fra 1300-tallet til reformationen ejede biskoppen af Roskilde Gjorslev. I 1540 blev den privat herregård. Fra 1678 til 1743 var den kongens ryttergods, brugt til at huse og lønne ryttersoldater...
Herregården Gjorslev tæt ved Stevns Klint tilhørte muligvis i 1200-tallet kongemorderen Rane Jonsen. Fra 1300-tallet til reformationen ejede biskoppen af Roskilde Gjorslev. I 1540 blev den privat herregård. Fra 1678 til 1743 var den kongens ryttergods, brugt til at huse og lønne ryttersoldater. Siden 1743 har Gjorslev igen været privatejet, fra 1925 under slægten Tesdorpf. Hovedbygningen består af et korsformet anlæg opført af biskop Peder Lodehat omkring 1400, en nordfløj fra 1638 og en sydfløj fra 1843. Indkørslen til godset dannes af to lange bindingsværksbygninger fra ryttergodstiden.
''Biskopper bygger da borge''
I middelalderen var biskoppen af Roskilde Danmarks største godsejer næst efter kongen, og biskopperne havde borge ligesom andre stormænd. I 1396 forbød dronning Margrete ganske vist privat borgbyggeri, men det forhindrede ikke hendes nære medarbejder Peder Lodehat i at bygge borg på Gjorslev. Hans borg lignede dog ikke andres. Passende for en kirkens mand er den formet som et kors af fire to-etagers fløje, med et 26 meter højt tårn som midtpunkt. Gjorslev fik skydeskår, så den kunne forsvares, men var nok først og fremmest pragtbolig. Den rummer sale med hvælvinger båret af søjler. Gjorslev var én af landets fornemste boliger. I dag er det Danmarks bedst bevarede beboede middelalderborg.