Gjellerup Kirke


Gjellerup Kirke. Denne kirke adskiller sig fra mange andre kirker da der er en indskrift med dens byggeår

Intro

Gjellerup Kirke ligner til forveksling enhver anden vestjysk romansk kirke. Men kirken har alligevel hørt til de finere af slagsen. Der er spor efter et romansk tårn, og kirken er af en imponerende størrelse. Bygningen er opført af granitsten. De ældste dele er koret og skibet...

Gjellerup Kirke ligner til forveksling enhver anden vestjysk romansk kirke. Men kirken har alligevel hørt til de finere af slagsen. Der er spor efter et romansk tårn, og kirken er af en imponerende størrelse. Bygningen er opført af granitsten. De ældste dele er koret og skibet. Gjellerup Kirke adskiller sig i særlig grad fra så mange andre, fordi kirken selv kan fortælle, hvor gammel den er. Over syddøren er der en indskrift, hvor den latinkyndige kan læse: ”I året 1140 efter Herrens kødblivelsesår blev denne kirke bygget til Guds ære.” ''Kirkens alder en gåde'' Alderen på kirken med indbygget datering er blevet ivrigt diskuteret i sammenligning med andre kirker. Der har været meget tvivl om, hvorvidt indskriften passede. I mange år forblev diskussioner om kirkernes alder uden mange holdepunkter. I slutningen af 1900-tallet ændrede en ny dateringsmåde imidlertid billedet. Nu var der pludselig mulighed for præcis datering. Ikke af kirkernes byggesten, men af tagværker og vinduesrammer. Tagværk og vinduesrammer stammer ofte fra den oprindelige bygning. Der blev udtaget prøver fra Gjellerup Kirkes gamle tagværk. Nu skulle den gamle indskrift efterprøves. Forventningerne var store, og det samme var skuffelsen. Målingen kunne nemlig afsløre, at Gjellerup Kirke fik nyt tagværk omkring år 1300. Derfor var det ikke muligt at datere tidspunktet for opførelsen.