Gjeddesdal gods
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/117219)
Gjeddesdal 1805. Hovedgården med ladegård, mølle, have og park
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/117220)
Gjeddesdal gods. Gjeddesdals, der er Greves eneste gods, har haft stor betydning for egnen og for dansk mejeribrug
![](https://secureapi.historiskatlas.dk/api/hadb6.image/117221)
Danmarks første vandmejeri. Denne bygning blev bygget til Danmarks første vandmejeri på Gjeddesdal gods i 1868.
Intro
I 1676 blev Greveegnens eneste gods anerkendt som adelig sædegård. I årene forinden havde storgodsejer Holger Vind opkøbt bondegårde omkring de jorde, han i forvejen havde erhvervet til gården Pårup...
I 1676 blev Greveegnens eneste gods anerkendt som adelig sædegård. I årene forinden havde storgodsejer Holger Vind opkøbt bondegårde omkring de jorde, han i forvejen havde erhvervet til gården Pårup. I 1672 byggede han en ny hovedgård, som han navngav Gjeddesdal efter sin kone Margrethe Gjedde, datter af rigsadmiral Ove Gjedde. Greve Hospital, som i dag står på Frilandsmuseet, blev opført i 1710 af midler testamenteret af Margrethe. I dag fremstår Gjeddesdals hovedbygning i nederlandsk renæssance. Den blev genopbygget i 1918 efter en brand nytårsnat året før.
''Arvelig nytænkning''
I 1822 overtog Valentiner-slægten godset. Heinrich Valentiner blev kendt for at etablere Danmarks første mejeri i 1829. Hans søn Adolph Valentiner var den første, der merglede og gennemdrænede sine jorde med teglrør i 1848 og derved øgede udbyttet væsentligt. Han fremlagde sine produktionsregnskaber til offentlig skue som en af de første og var med til at starte Tune Landboskole. Allerede i 1864 opfordrede han egnens bønder til at slå sig sammen i fællesmejerier. Tredje generation af Valetiner-slægten, Heinrich Nicolai Valentiner, var initiativtager til Danmarks første vandmejeri i 1868. På godsets matrikel står en lille bygning tilbage fra dette vandmejeri. Også verdens første mælkecentrifuge kørte på Gjeddesdal Gods - i 1876.