Geomuseum Faxe

Intro

Det geologiske museum ligger på kanten af Faxe Kalkbrud. Herfra har man en fantastisk udsigt over det 63 millioner år gamle, fossile rev. Museet har to faste udstillinger og skiftende særudstillinger. Desuden tilbydes fossiljagter.

Geomuseum Faxe rummer en udstilling om Faxe Kalkbruds geologi og fossiler. Her kan man se, hvordan koralrevet opstod for mere end 63 millioner år siden.

I studiesamlingen kan man se de forskellige typer fossiler, man har fundet i Faxe. Man kan også se de såkaldte ”Danekræ”, der er helt særlige fossiler.

I stueetagen finder man udstillingen: "Kalk gennem 900 år" som fortæller om, hvordan man har brudt og anvendt kalk i Faxe fra middelalderen og frem til i dag.

Se venligst museets hjemmeside for information om åbningstider, priser, fossiljagter og arrangementer på www.kalklandet.dk