Genforeningsstenen i Skjern
Genforeningsstenen i Skjern
Intro
Sydvestlige kant af legepladsen i anlægget ved Kirkeskolen / Fredensgade.
Genforeningsstenen - Skjern
År: 1921.
Sted: Sydvestlige kant af legepladsen i anlægget ved Kirkeskolen / Fredensgade.
Kunstner/stenhugger: Gustaf Johnsen (?)
Materialer: Granitsten.
Givere: Gårdejer Anders Johansen (stenen), enkefru købmand Lauridsen (pladsen).
Beskrivelse:
Blev i 1921 oprindeligt opstillet overfor Banegårdspladsen i Skjern, på det sted hvor Skjern Centeret i dag findes. Stenen blev senere, i maj 1963, flyttet til anlægget.
Følgende tekst er en afskrift af redaktør Johannes Vejlagers artikel "Genforeningsmærkerne i Ringkjøbing Amt" i Hardsyssel Årbog 1929:
"Skjern - stenen.
Midt i Skjern by ud til hovedlandevejen Ringkjøbing - Varde er der i 1921 rejst en meget stor Mindesten, Amtets største. Den er skænket af gårdejer Anders Johansen, Faster sogn, hvor den er fundet i en grusgrav. Af arbejdere og mange frivillige fra by og omegn blev den på blokvogn forspændt med 6 heste ført de ca. 8 km til Skjern, hvor det først var meningen at anbringe den i anlægget syd for byen; men det viste sig umuligt, da jordbunden ikke kunne holde til transporten af den store kolos. Der blev da af enkefru købmand Lauridsen skænket en plads på den grund foran hendes forretningsejendom, hvor den kom til at stå, som tidligere nævnt midt i byen ud til hovedlandevejen.
Udvalget der bestod af sognerådsformand Martin Hahr, Formand, Sagfører Ejlertsen, Kasserer, Modehandlerinde Frk. K. Svendsen Høj, Tømrerm. P.Nissen og Savværksejer Andr. Jacobsen, henvendte sig derefter til tidligere lærer i Skjern Førstelærer Edsen Johansen, Jellinge, om at være behjælpelig med inskriptionen, hvad han også beredvillig lovede. Og ikke alene forfærdigede han det gammelnordisk klingende vers; men han, der er en sjælden dygtig tegner, der bl.a. også har leveret tegning til udsmykningen af genforeningsstenen ved Sandvad afholdshotel ved Vejle, udfærdigede tillige en tegning, hvor bogstaverne og hele stenens udsmykning fremtrådte stilfuldt og smukt. Desværre blev arbejdet ikke helt udført efter tegningen, idet billedhuggeren ikke mente at kunne hugge bogstaverne med flad bund, som vist på tegningen; men mejslede dem på almindelig måde.
Den 9. juli 1921 blev stenen afsløret under overværelse af en tusindtallig menneskemængde. Daværende, nu afdøde indenrigsminister Sigurd Berg, der som bekendt var Skjernkredsens folketingsmand, holdt indvielsestalen og foretog afsløringen; hvorefter sagfører Ejlertsen på udvalgets vegne overdrog mindestenen til Skjern kommune, som modtog den ved sognerådsformand Martin Haahr, er takkede for gaven og lovede, at kommunen skulle værne om stenen på pladsen. Ved er efterfølgende kaffebord på Hotellet vekslede det med sang og tale; bl.a. havde sognerådsformand Martin Haahr og sagfører Ejlertsen ordet.
Mindepladsen er indhegnet med tilhuggede firkantede granitsten, hvorimellem der er indsat en jernløbestang, og pladsen beplantet med blomster og sirbuske.
Udgifterne ved mindets rejsning, ca. 1500 kr., blev indsamlet i Skjern by og sogn, det resterende beløb fik udvalget overdraget rentefrit af Skjern Bank. Skjern Sparekasse har senere ydet et større tilskud, så gælden er tilnærmelsesvis afdraget.
Der har senere lagt sig en lidt trykket stemning omkring mindestenen, hvilket skyldes, at tre af de mænd, der havde den største andel i afsløringsfestens stemningsfulde og smukke forløb, på mindre end et år afgik ved døden.
Indenrigsminister Sigurd Berg talte om aftenen ved et mindre politisk møde i Videbæk, og rejste dagen efter med eksprestoget til København, hvor han døde natten efter, den 11.juli. Afsløringsfesten var således det sidste større offentlige møde, ministeren deltog i. Nogle få måneder efter satte sagfører Ejlertsen livet til ved en bilulykke, og samme sommer død sognerådsformand Haahr efter en forudgående operation.
Men trods den noget dystre stemning, der ret naturligt er affødt ved de tre bratte dødsfald, står mindestenen midt i byen ved alfarvej, så den opvoksende slægt kan have det smukke minde med den meget sigende indskrift:
SØNDERJYLLAND
1864 - 1920
DE FALDNE FRÆNDER
SKAL DANMARK HÆDRE
DE LØFTED ARVEN
FRA FALDNE FÆDRE
VOR TABTE ODEL
ER ATTER VUNDET
JEG RÆKKER KRANSEN
AF DANMARK BUNDET
for øje, som et håndgribeligt vidnesbyrd om Sønderjydernes trofasthed og hjemkærlighed."
______________
Genforeningen i 1920, hvor en del af det gamle hertugdømme Sønderjylland blev forenet med Danmark efter en folkeafstemning, var præget af et stort folkeligt engagement. Det var ikke kun i de større byer, men også i talrige landsbyer over hele landet, at man ved at rejse en sten eller et andet mindesmærke udtrykte sin glæde over "den tabte datters hjemkomst".
Bevidstheden om nederlaget i 1864 levede endnu stærkt i den danske befolkning, så derfor kom genforeningen til at stå som den glædelige opfyldelse af en gammel drøm. Mange steder var det veteraner fra 1864, der afslørede genforeningsstenene.
I modsætning til de fleste andre kategorier af mindesmærker fandt rejsning af genforeningssten sted inden for en meget kort periode: Over halvdelen i 1920, og de fleste andre i årene umiddelbart efter. Der blev dog også rejst 35 mindesten i 1930 i anledning af 10-års jubilæet.
Fra 1920 til 1938 blev der rejst ikke mindre end 561 genforeningssten - næsten en fjerdedel af alle de mindesmærker, som vi har informationer om i vor database. Hermed er genforeningen den enkeltstående begivenhed i danmarkshistorien, som der er rejst flest mindesmærker over.
Kilde: Mindesten.dk (siden er desværre nedlagt).