Genforeningsstenen i Homå
Genforeningsstenen i Homå
Intro
Genforeningsstenen i Homå står på en plads i den østlige del af landsbyen.
''Genforeningsstenen i Homå
''I en rundkreds om stenen er lagt store sten forbundet med en jernkæde. To af disse sten er gamle vejvisersten. I den ene er indhugget “Homaa Hede”, i den anden “Vejlby”.
Pladsen var tidligere byens branddam, kaldet “Kongedammen” . På trods af det flotte navn var det et mudderhul, som blev brugt til losseplads.
Ved høstfesten i 1923 foreslog lærer Leopold Mostgaard, Homå, at man skulle forskønne pladsen og rejse en genforeningssten.
“Bymændene i Homaa By og Mark” vedtog forslaget. Høstfesten havde givet et lille overskud, som kunne anvendes til formålet, og resten af pengene blev skaffet ved en indsamling blandt egnens beboere.
“Kongedammen”, som var byens fællesjord og derfor umiddelbart kunne anvendes til formålet, måtte fyldes op med adskillige læs jord, før man kunne gå i gang med at lave anlægget. Man valgte at bruge en overligger fra en nærliggende gravhøj til mindesten. Resterne af gravhøjen ses stadig syd for hovedvejen nær Homå.
Arbejdet med at flytte stenen de ca. 250 meter var voldsomt og tungt og hele egnens befolkning var med i det, enten aktivt eller som tilskuere. En af deltagerne, Niels Erik Mortensen, Homå, som på det tidspunkt var 5 år, har skrevet udførligt om sin oplevelse af begivenheden, og kunstmaleren Olivia Holm-Møller har skildret begivenheden på et træsnit.
Lærer Leopold Mostgaard digtede til lejligheden en vise, som beskrev hele forløbet.
''''
I begyndelsen af december 1924 var hele anlægget færdigt og de, der havde deltaget i udgifterne, samledes til fest i Homå forsamlingshus. Der var ca. 100 deltagere.