Genforeningsstenen i Gjerrild


Genforeningsstenen i Gjerrild

Intro

Genforeningsstenen står på trekants-anlæg, der hvor Hestehavevej går ud i vejen mod Stokkebro i forbindelse med byen Stokkebros flaganlæg. Anlægget er omkranset af mindre sten og et lavt rækværk lavet i træ.

''Genforeningsstenen i Gjerrild'' Genforeningsstenen står på trekants-anlæg, hvor Hestehavevej går ud i vejen mod Stokkebro i forbindelse med byen Stokkebros flaganlæg. Anlægget er omkranset af mindre sten og et lavt rækværk i træ. Efter at tanken i nogen tid havde været drøftet mand og mand imellem, blev der omkring d. 9.’ juli 1920 nedsat et udvalg, bestående af gårdejer Rasmus Villumsen fra Gjerrild samt gårdforpagter Valdemar Thrane og slagter Vilhelm Hansen fra Stokkebro, til at tage sig af sagen. En passende sten blev skænket af gårdejer Marius Sørensen fra Stokkebro og rejst i udkanten af Stokkebro og tæt ved skellet mod Gjerrild by. På stenen kom til at stå følgende indskrift, hugget af sten- og billedhugger J. Øvlesen, Grenaa: '''"Genforeningen 19 CX 20 Saa maatte Lænken briste Vi sige Herren Tak I Haabet om de sidstesom Smertens Bæger drak"''' Verset er forfattet af den pensionerede Pastor Vilhelm Gregersen, som var tidligere sognepræst i Hornslet og boende i Gjerrild. Stenen indviedes ved en festlighed lørdag den 31. juli 1920, hvor over 1000 mennesker deltog. Til indvielsen var indbudt som særlige hædersgæster sognets gamle veteraner og til lige skolebørnene fra Gjerrild og Stokkebro skoler. Sognepræst Pastor I. Christian Knudsen holdt indvielsestalen ved stenen, hvorefter denne afsløredes og overdroges til byens værn og fred. Herefter gik den store forsamling i festligt optog med faner og de gamle veteraner i spidsen under afsyngelse af "Den tapre Landsoldat" til Gjerrild Kro, hvor man bænkede sig – over 100 deltagere – ved kaffebordet. Børnene over hundrede i tal beværtedes i haven, medens de unge på grund af pladsmangel måtte vente, indtil de ældre var forsynede. Ved kaffen talte pastor Vilhelm Gregersen for veteranerne. Taleren, der var sønderjyde og født i Flensborg, bragte veteranerne en tak fra Sønderjylland. Sognefoged Chr. Thorsen talte for de faldne og udtalte et "ære være deres minde". Flere sange blev sunget. Pengene til stenens opstilling, pladsens regulering, hugning af indskriften m.m. indkom ved frivillige bidrag fra sognets beboere. En del arbejde udførtes af de stedlige håndværkere delvis uden vederlag. Ovenstående redegørelse skyldes Chr. Knudsen, sognepræst i Gjerrild 1916-21.