Gellerupparken
Gellerupparken . Gellerupparken
Intro
Gellerupparken er Danmarks største almennyttige boligbyggeri. Byggeriet er tegnet af Knud Blach Petersen, og boligblokkene er i fire og otte etager. De blev opført i beton i perioden 1968-72. Der er cirka 6000 beboere i de 1776 lejligheder. Lejlighederne har fra et til fem værelser...
Gellerupparken er Danmarks største almennyttige boligbyggeri. Byggeriet er tegnet af Knud Blach Petersen, og boligblokkene er i fire og otte etager. De blev opført i beton i perioden 1968-72. Der er cirka 6000 beboere i de 1776 lejligheder. Lejlighederne har fra et til fem værelser. Gellerupparken er kendt for sine høje andel af beboere med anden etnisk oprindelse. I 1993 havde 68 procent af beboerne ikke dansk baggrund. I 2003 var andelen steget til 84 procent. Der var tidligere meget kriminalitet i området, men i dag er kriminaliteten på niveau med andre århusianske bydele.
''Ud af Gellerup ''
Gellerupparken er måske Danmarks mest berømte ghetto. Men mange modarbejder ghettoens negative sider. For eksempel har projektet "Unge 4 Unge" 40-50 unge frivillige i alderen 15-24 år. De arbejder for mere integration med resten af Århus og forebygger kriminalitet i bydelen. Unge 4 Unge arrangerer ture ud i andre dele af Århus. Udflugterne skal vise unge fra Gellerup de muligheder, byen rummer. Overskriften er ”Ud af Gellerup”. Unge 4 Unge samarbejder med det lokale busselskab om at skabe ro på udvalgte busruter. De afholder ugentlig fodboldtræning for Gellerups unge, og arrangerer ture som sejlads i det sydfynske øhav med skonnerten ”Fylla”.