Gedser Marinestation
Foto taget fra Fyrskibet Gedser.
Marinestationen set fra stranden.
Marinestationen set fra landsiden. Foruden radaren ses kystudkik og marinestation.
Marinestationens mandskabsbygning set fra radarmasten.
Selve Marinestationen som blev nedrevet i 2013 på grund af nedstyrtningsfare. Kysten eroderes kraftigt her.
Kystudkikken set fra radarmasten.
Klinten, Gedser Odde, ved mandskabsbygningen.
Intro
Gedser Marinestation
I over 40 år var dansk militært forsvar indrettet på, at fjenden var i øst. Warszawapagtens interesser og Danmarks strategiske placering gjorde landet til en vigtig brik i øst-vest-konflikten. Og her lå Gedser i forreste linie.
Den Kolde Krig på Spidsen
Sovjetunionen og Warszawapagten havde af både militære og industrielle årsager brug for adgang til verdenshavene. Warszawapagten havde op til 80 % af sin flåde liggende i Østersøen og måtte derfor passere gennem Øresund eller Storebælt på vej til og fra verden. Her lå Danmark som en prop, hvilket både Danmark og dets NATO-allierede - men også Warszawapagten var meget bevidste om.
Allerede i fredstid lagde begge sider derfor krigsplaner og opretholdt et højt beredskab rundt om Østersøen, som dermed blev et brændpunkt i konflikten mellem øst og vest med en enorm opbygning af militær styrke på begge sider.
Langs de polske og østtyske kyster blev der opbygget store flåde- og flybaser - bare ét minuts flyvetid og én times sejltid fra Gedser. Herfra kunne militære styrker hurtigt rykke ud mod Danmark. Tilsvarende opbyggede Danmark og NATO et forsvar, som i fredstid skulle kontrollere og i en krig skulle standse Warszawapagten på vej ud af Østersøen.
Intet tyder på, at nogen af siderne havde planer om at indlede en krig. Men begge siders krigsplaner viser med al tydelighed, at skulle krigen komme, var begge sider klar. Uanset om truslen var reel eller ej, blev den opfattet sådan, og Gedser blev også i fredstid en vigtig brik i konflikten.
Bygninger
Allerede i 1947 begyndte Søværnet byggeriet af en marinestation på Gedser, selvom forsvaret stadig kun var ved at beslutte, hvordan forsvaret af Danmark skulle indrettes. Gedser blev dog anset som et vigtigt punkt i forhold til at kunne overvåge skibstrafikken i Østersøen. Det samme havde tyskerne vurderet under Besættelsen, da de på samme sted byggede en observationspost og radarstation i 1941.
Den 27. marts 1948 kunne den nye marinestation tages i brug og blev officielt indviet som Marinestation Gedser – forkortet MAS GED. Marinestationen omfattede på det tidspunkt en ny hovedbygning i røde mursten og med rødt tegltag. Det var en enkel men elegant bygning. Marinestationen rummede indkvartering, kontorer, køkken og hvad den lille besætning ellers skulle bruge for at kunne opretholde et beredskab i døgndrift.
De første radarer på stationen havde en begrænset rækkevidde og præcision og blev senere udskiftet med mere moderne typer. I 1967 kom en helt ny radar til. For at give radaren en større rækkevidde, blev den opstillet på et 30 meter højt betontårn, som blev et markant og meget synligt vartegn for marinestationen.
I 1967 var besætningen vokset ud af den gamle bygning, og samtidig havde soldaternes krav til beboelse ændret sig. Marinestationen fik derfor en ny bygning til indkvartering. Bygningen blev opført efter forsvarets nye ”kollegieprincip” med større, lysere og mere åbne arealer, der skulle være mere attraktive for både værnepligtige og kontraktansatte. Samtidig fik marinestationen i kælderen et helt nyt operationsrum.
Flugt over Østersøen
I tiden mellem 1961 og 1989 flygtede mere end 6000 østtyskere over Østersøen. Ca. 1000 personer blev fanget i flugtforsøget og flere end 150 personer druknede.
Da den østtyske grænse blev lukket i 1961 blev nye udveje opsøgt. På den tid var det muligt for DDR-borgere at tage på turistsejlads fra Warnemünde til Gedser - de måtte dog ikke gå i land. Dette afstedkom skæbnesvangre hændelser på Gedser Havn, hvor østtyske passagerer kropsliggjorde begrebet afhopning. Det lykkedes adskillige personer at flygte ved at hoppe over bord ved Gedser Fyrskib eller direkte ved havnekajen. DDR svarede først ved at sætte masser af håndfaste sikkerhedsfolk på bådene, og siden lukkede man turistruten. Danskernes folkelige genmæle var nemlig at demonstrere på havnen og starte en debat om, hvorvidt de østtyske skibe overhovedet skulle have lov at anløbe Gedser.
Østtyskere søgte med stor kreativitet og livet som indsats at forcere Østersøen på deres vej til Vesten. De flygtede i kajak, i gummibåd eller på surfbræt, med vindkraft eller specialbyggede undervandsmotorer – nogle svømmede i hjemmelavede våddragter, da neoprendragter var meget svære at opdrive. Det hændte at en fisker fik et lig i nettet, og en tåget dag fandt Marinestationens folk to stærkt forkomne personer ude ved bundgarnspælene.
Langt fra alle flugtforsøg lykkedes, og når flygtninge blev samlet op af egne landsmænd ventede en ofte ydmygende håndtering og årelang fængselsstraf for republik-flugt.
Gedser Odde