Gammelsogn Kirke
Intro
Kirken ligger markant på toppen af den gamle strandvold ud mod Ringkøbing Fjord. Her har antagelig fra gammel tid været et anløbssted.
Klitboerne på den sydlige del af Holmsland Klit søgte Gammelsogn Kirke og kunne sejle hertil, indtil de i 1869 fik egen kirke. De blev begravet på den sydlige del af kirkegården, som nu bibeholdes med græs og vilde blomster. Under den romanske kirkebygning, som er fra slutningen af 1100-tallet, er der fundet spor af en ældre trækirke, og i kirkens tagværk indgår tømmer, der måske stammer fra denne stavkirke. Våbenhus og tårn er sengotiske tilbygninger. ‘Tårnet var engang fem meter højere og fungerede som sømærke. Indvendig er kirken især kendt for sine romanske kalkmalerier, der blev afdækket 1968-72. På triumf- væggen ses en apostelrække og fragmenter af Jesu fødsel med afbildning af Josef og Maria, malet omkring 1200. På nordvæggen er der en bedre bevaret og lidt yngre fremstilling af Marias død og begravelse samt et motiv med djævlen Tutivillius i løveskikkelse, der noterer, hvad to sladrevorne kvinder stikker hovederne sammen om. To andre kvinder søger beskyttelse under en engels vinger.
Nord for kirkegården ligger den gamle skolebygning fra 1834. Skolestuen i østenden er bibeholdt omtrent som den så ud, da skolen lukkede i 1965. Man må gerne kigge ind ad vinduerne.
''Publiceret''
Tårn og Våbenhus er middelalderlige tilbygninger.
''Tårnet'' tjente førhen som sømærke.
Tårn og spir var oprindeligt 20 alen (ca. 12 m) højere. Det daværende spir var spidst og 5 alen højere, mens murværket var 15 alen højere.
I 1847 var tårnet meget medtaget. Det blev repareret og fik sin nuværende skikkelse.
''Våbenhuset'' er ualmindeligt fint formet med mur af munkesten.
På gulvet i våbenhuset ligger en Piscina sten. Stenen havde en rituel funktion i den katolske tid. Den har tidligere ligget under kalkmalerierne inde i kirken.
''Kirkeklokken'' er af malm. Den bærer indskriften: ”Giv fred Herre, i vore dage og med Guds hjælp, støbt af mig, Hans Siop, Hamburg 1611.”
''Kuriosum:'' I det midterste af sydvinduerne er der indridset et to-mastet skib. Dette er udført med en glarmesterdiamant af en lokal tømrer, Marinus Helt, da han som læredreng deltog i reparationsarbejde i kirken.
(Marinus Helt f. 1876 – d. 1936.)
''Døbefont og alterbord'' er fra kirkens første tid.
Den romanske døbefont har fletornamentik på kummen og messing dåbsfad fra 1700-tallet.
''Altertavlen''
Malerierne i sidefelterne og i topstykket er fra 1700-tallet.
Venstre sidefelt: Bjergprædikenen.
Højre sidefelt: Getsemane
Hovedfeltets maleri af Anker Lund fra 1885. Det forestiller Kristus velsigner tre personer.
Teksten under maleriet viser, at der tidligere har været et nadverbillede.
Den barokke kalk har inskription: ”Gammel soegen Kirchis Kalck och disk, d. 3. september 1677.”
Alterstagerne er nyere fra 1916.
''Prædikestolen'' er fra år 1600 ifølge gl. protokol ” udført af 2 snedkere i 25 dage, og blev først malet 2 år senere”. På opgangspanelet er de oprindelige malerier bevaret, de forestiller evangelisterne, to og to i hvert felt, med bog og fjerpen anbragt ved hver sit bord i landskabelige omgivelser.
I to af prædikestolens felter er der rester af oprindelige malerier. - I det første felt, Jesu fødsel, er barnet hvilende på et leje af strå, næsten bevaret. Af Maria ses kun hendes hænder. - I det andet felt, Jesu dåb, ses Jesus stående i floden, og Johannes Døber holder en rød skål over hans hoved.
De øvrige felter har forestillet Christi død, Christi opstandelse og pinse.
Man ser Helligåndsduen, og øverst i feltet skimtes Gudfader i skyerne.
''Messinglysekronerne'' er fra 1918.
''Kirkeskibet'' blev 1920 skænket til kirken af familien Iversen, der stammer fra ”Lille Strandgaard” i Gammel Sogn.
''Kirkebøssen'' er fremstillet og skænket af A. Gimm i 1974.
Et tidligere orgel fra Ringkøbing Orgelfabrik blev i 1977 erstattet af et ''Frobenius orgel'' med 6 registre + pedal.
''Degnestolen'' med skåret årstal 1635.
''Salmenummertavlen'' er fremstillet og skænket af Herluf Jensen ”Smedegaarden” Houvig.
''Kalkmalerierne.''
Kirkens ældste kalkmaleri er fra o. 1170 og befinder sig på nordmuren mod vest. Djævelen i dyreskikkelse (Tutivillius) noterer to sladrevorne kvinder, der stikker hovederne sammen - episoden overvåges af en engel. - Ved siden af ses to kvinder, der søger beskyttelse under en engels vinger.
Malerierne illustrerer en af middelalderens moraliserende fortællinger.
Kalkmaleriet på triumfvæggen er fra o.1200. Det består af tre billedscener, adskilt af bånd/borter. Motiverne gennembrydes af en stor bred lodret pudsreparation – en skade opstået i forbindelse med en tidligere kakkelovnsinstallation.
Det øverste en apostelfrise: Personer med glorie malet i arkadebuer.
Det mellemste Kristi fødsel: Billedscene viser længst til højre Josef siddende i en stol med det nyfødte Jesusbarn. Josef har hageskæg, der er klippet i en spids. Han har lukkede øjne og læner hovedet i sin hånd, som symbol på, at han sover og dermed ikke er en hovedperson! - Ved siden af Josef er en del af sengen med Maria, der har vågne åbne øjne! - Et symbol på at hun er hovedpersonen.
Det nederste: Billedscenen er meget utydelig.
Triumfvæggens kalkmaleri er senere malet over, så man også ser brudstykker af en stor frontalt siddende person, som måler 1,2 m fra fodspids til skulderparti. Det er sandsynligvis en Mariafigur.
Hjørnet ved triumfvæggen har nok været viet til Maria, - måske har der her været et sidealter.
''Mariabilledet'' på nordvæggen er dateret til o. 1275 og anses som ”kunstnerisk og bevaringsmæssigt et af de fineste af sin art i Nordeuropa”
Det viser ”Maria Himmelfart.”
Kalkmaleriet består af to billedfelter.
Øverst ligger Maria død, og to engle bærer hendes sjæl op til Himlen i et klæde.
Nederst vises Marias ligfærd. Båren minder meget om Bayeux-tapetets fremstilling af Edward Confessors ligfærd i 1066. (Det ser næsten ud, som er det et lille hus, der bæres). Et stillads over ligbåren, og over stilladset hænger et båreklæde (ligklæde). Vi ser tydeligt dets lange flige for neden.
Stilladset med klædet kaldes en ro (oldnordisk hròf, d.v.s. Hustag) og skjuler den døde. Ofte blev i ældre middelalder liget først lagt i kiste i selve graven. - Billedet her i Gammel Sogn Kirke viser os en del af denne fjerne tids gravskik, sådan som den da fandtes i Danmark og i store dele af kristenheden. - Senere holdt man op med at bruge stilladset, tæppet blev lagt ned over liget og kaldtes en ru.
Legenderne fortæller, at Marias båre blev overfaldet af jøder. Men den himmelske palmegren beskyttede ligtoget. Den jødiske anfører fik en vissen hånd, og de andre jøder blev blinde. Kalkmaleriet viser da jøderne, efter at have indset at Jesus er Guds søn, er blevet helbredt. Anføreren løfter sine helbredte hænder mod himlen til tak, og de andre jøder knæler for at sige Gud tak for helbredelsen.
''Kirkegården'' har sit eget særpræg, som forsøges bevaret. Tidligere plantede de pårørende selv hække med den forskellighed, det gav. Det udtryk bevares med overholdelse af plan for fornyelse af hække.
To gravpladser afviger fra hækbeplantningen, - et med jerngitter - og et med hvidt træstakit, som blev nyrenoveret i 2015.
Læg mærke til de vestvendte træer, som vestenvinden har formet.
''Tuegrave (klitbograve)'' i græsset syd for kirken: ”Hver grav blev forhøjet med en jordvold dækket med græstørv – en tue”. Folk på Holmsland Klit hørte til Gammel Sogn Kirke. De afdøde blev fragtet over fjorden, når vejret tillod det eller over isen, når fjorden var frosset til. Kisten blev båret til kirken og kirkegården på en ligbåre af 8 mand. Ligbåren er bevaret på kirkens loft.
Man blev på den tid begravet på den side af kirken, hvor man boede. Derfor ligger klitbogravene ud til fjorden.
I ''Kirkegårdsdiget,'' sat af store marksten, findes en dobbeltport med sadeltag. Den er nok muret kort efter tårnets opførelse. Her findes nederst i murværket en romansk vinduesoverligger. I diget findes 3 stenmortere, der stammer fra romersk jernalders bopladser.