Gammellund
Gammellund. Herregårdens hovedbygning blev bygget på toppen af det gamle voldsted
Voldgraven . Rundt om voldstedet er der en voldgrav
Voldstedet. Voldstedet var oprindeligt delt i to ("Castrum Curia").
Thekande fra Morsø Fabrikken. Blådekoreret thekande af fajance
Bakkebord fra Morsø Fabrikken. Ganske usædvaneligt står malerens signatur på forsiden; ”P. Klein, Lund”.
Bakkebord med jagtmotiv. Bakkebord med landskab og vildsvinejagt. Frihåndstegning . (Bredde 57, længde 83 cm).
Skrivetøj fra Morsø Fabrikken. Blådekoreret skrivetøj med blomstermotiver. Rokokostil.
Fajanceudstilling på Dueholm Kloster. Fajancer og nogle af de mange uglaserede skår, fra Morsø Fabrikkens fejlbrændinger
Videnskabernes Selskabs kort . Morsøfabrikken og herregårdens placering er tegnet ind på kortet fra 1795
Intro
På vej mod Hestør Odde på sydspidsen af Mors kommer du forbi et voldsted, der kaldes Gammellund. Oprindeligt var der en gård på den sydlige forhøjning og en borg på den nordlige. Her kunne beboerne forsvare sig fra i ufredstid. Der er en voldgrav omkring området...
På vej mod Hestør Odde på sydspidsen af Mors kommer du forbi et voldsted, der kaldes Gammellund. Oprindeligt var der en gård på den sydlige forhøjning og en borg på den nordlige. Her kunne beboerne forsvare sig fra i ufredstid. Der er en voldgrav omkring området. Senere kom der til at ligge en herregård med kongerigets første fajancefabrik i Danmark uden for København. Morslands Historiske Museum på Dueholm Kloster i Nykøbing Mors udstiller både pibespidser og fajancer fra fabrikken ved Gammellund.
''Thomas Pilebens pletskud''
Herremanden på Gammellund blev kaldt Thomas Pileben. Hans ene ben var af træ, og når han kom ridende på sin hest, pegede det lige ud i luften. Måske var Thomas Thomsen Lund en bondeplager. Rygtet siger, at hans genfærd rider på strækningen mellem herregården Lund og Øster Assels. Men herremanden var i hvert fald en driftig mand. I 1774 grundlagde han Morsø Fabrikken med produktion af fajance. Fabrikken lavede de smukkeste bakkeborde, spisestel og kander, man kan tænke sig. Fabrikkens mester og svende kunne også finde på at glasere spidsen af deres kridtpiber, så de ikke hang fast i læberne. Thomas Pileben ramte plet i tidens trend. Raffineret borddækning med porcelæn og fajance var højeste mode blandt adel og borgerskab i 1700-tallet.