Gammelkjøgegaard
Gammelkjøgegaard
Postkort, Gammelkjøgegaard
Bomærke/våbenskjold
Gammelkjøgegaard set fra luften med tilhørende bygninger, boliger, haver mm.
Intro
Godset Gammelkjøgegaard havde i 1600-tallet mange forbindelser til Sverige. Her finder vi et godt eksempel på, hvordan familier kom i klemme i krigen mellem Danmark og Sverige. Øresund skilte ikke landene ad, men bandt dem tværtimod sammen.
Christen Skeels ældste datter Birgitte Skeel, som senere arvede Gammelkjøgegaard, blev gift med den skånske adelsmand Christian Barnekow. De bosatte sig på slottet Vidtskøvle i Skåne. Birgitte rejste frem og tilbage mellem godserne, selv i de ufredelige år. Da Den Skånske Krig brød ud i 1675, sad hendes 12-årige søn på godset i Vidtskøvle, mens Birgitte måtte blive i Køge. De så først hinanden igen da krigen sluttede i 1679.
Om Birgitte Skeel fortælles det:
”Da hun en aften var på vej fra København til sit fædrene gods ved Køge, gjorde hun holdt ved et værtshus, som man sagde var tilholdssted for landevejsrøvere. Disse drak hendes kusk bevidstløs og en af røverne iklædte sig kuskens tøj og satte sig på kuskesædet. Fru Birgitte anede ikke uråd, førend vognen veg fra vejen og kørte imod en skov. Noget våben havde hun ikke, men hun bevarede fatningen og det lykkedes hende at kvæle røveren bagfra med sit strømpebånd. Siden kørte hun selv videre mod Køge”.
Da Christian Barnekow døde, ægtede Birgitte en anden skånsk adelsmand, Knud Thott. Ved Skånes overgang til svensk styre, var Thott-familien den mægtigste adelsslægt i det østlige Danmark. Adelsslægterne måtte afgive troskabsed til svenskekongen, hvis de ønskede at beholde deres godser og privilegier. Thott-slægten valgte, som de fleste andre, at afgive denne ed. Ved krigsudbruddet i 1675 rømmede de dog til Danmark og støttede de fremrykkende danske tropper. Som straf blev Knud Thott henrettet ”in absentia” og ”in effigie” på Malmø Torv 1677. Da man ikke kunne pågribe ham, blev der fremstillet en dukke af ham, som man henrettede i stedet.
Adelsslægterne ejede gårde og jorder på begge sider af sundet. Familier giftede sig på tværs. Man handlede på tværs af sundet. Men krigene kom på tværs af alle disse bånd, som bandt landsdelene sammen.
Storgodsejeren Christen Skeel fra Gammelkjøge (1603-1659) var én af Danmarks største jordbesiddere og ejede land over hele Østdanmark. Skeel stod i 1658 i spidsen for den danske delegation, der måtte forhandle sig frem til en aftale med den svenske konge ved Roskildefreden.
Godsets og Danmarks skæbner var nært knyttet sammen.