Gammelholm
Husrække.
Intro
Gammelholm i indre by i København fik sit navn, fordi flåden siden 1500-tallet havde holdt til her indtil 1859, hvor skibsværfterne blev flyttet til Nyholmen. Gammelholm blev i 1861-77 bebygget med boliger efter planer af arkitekt og politiker Ferdinand Meldahl...
Gammelholm i indre by i København fik sit navn, fordi flåden siden 1500-tallet havde holdt til her indtil 1859, hvor skibsværfterne blev flyttet til Nyholmen. Gammelholm blev i 1861-77 bebygget med boliger efter planer af arkitekt og politiker Ferdinand Meldahl. Meldahl ville afprøve sine æstetiske, arkitektoniske og politiske ideer. Han lod kvarteret omkranse af lige gader som de parisiske boulevarder og lod dem munde ud i store pladser - såkaldte "points de vue". De skulle give København monumentalitet og indgyde borgerne respekt. Gaderne navngav han efter søhelte som for eksempel Tordenskjoldsgade.
''Mageløst eller utilladeligt?''
Forandringen af det gamle flådeområde med åbne kanaler var så omfattende, at Gammelholm blev midtpunkt i tidens byudviklingsdiskussioner. Forfatter Jacob Davidsen lod i 1881 to fiktive personer udtale sig. Mens den ene lidt vemodigt skrev, at det København, han havde kendt, nu var ved at forsvinde, skrev den anden: "Jeg vil blot nævne det nye Kvarter paa Gammelholm med sine paladsagtige Bygninger, den kostelige nye Theaterbygning med sine pragtfulde Omgivelser paa Kongens Nytorv – og Museerne og Billedgallerierne og de kostelige Bulevarder, det trodser al Beskrivelse”. Men der var også kritiske røster. Forfatteren Carl Møller skrev i sin roman "Paa Farten" fra 1884, at det var: ”...aldeles utilladeligt at bygge Husene saadan ens som her paa Gammelholm".