Gallehus


Mindesten for fundet af det andet guldhorn i Gallehus. Mindestenen er rejst i tiden under tysk styre som symbol på Sønderjyllands danske fortid.


Mindesten for fundet af det første guldhorn i Gallehus. Mindestenen er rejst i tiden under tysk styre som symbol på Sønderjyllands danske fortid.


Harald Slott-Møller: Kristen Svendsdatter med guldhornet. Den fattige kniplepige er gengivet som en velklædt kvinde fra borgerskabet i et idealistisk landskab


Guldhornene. Fotografi af de to guldhornsrekonstruktioner fra Tønder Museum


Kobberstik med gengivelse af det første guldhorn. Billedet er udført af oldtidsforskeren Ole Worm

Intro

Guldhornene er to af Danmarks mest berømte jernalderfund. Hornene stammer fra 400-tallet e.Kr. De dukkede op af jorden ved Gallehus nær Møgeltønder. Det første horn fandt den unge kniplepige Kirsten Svendsdatter i 1639...

Guldhornene er to af Danmarks mest berømte jernalderfund. Hornene stammer fra 400-tallet e.Kr. De dukkede op af jorden ved Gallehus nær Møgeltønder. Det første horn fandt den unge kniplepige Kirsten Svendsdatter i 1639. Hornet var af rent guld, dekoreret med dyre- og menneskefigurer og uforklarlige symboler. Hornet var et danefæ – et fortidsminde. Derfor blev det afleveret til kongen. I 1734 fandt husmand Erik Lassen endnu et guldhorn med runeindskrift. Også det kom i kongens kunstkammer. Herfra blev guldhornene stjålet i 1802 og omsmeltet. På hornenes findested rejste man i 1907 to mindesten med navne på finderne. ''Stjålet, smeltet og så udødeliggjort'' Guldhornene vakte ingen særlig opsigt, da de blev fundet. Opmærksomheden kom først, efter hornene var stjålet, smeltet om og dermed forsvundet for altid. Lige efter tyveriet skrev Adam Oehlenschläger digtet Guldhornene. Fra 1850’erne fik guldhornene helt ny værdi. Nu var hornene ikke kun sjældne oldsager. De var også symboler på danskhed og på landets storslåede fortid. Det korte guldhorn havde den ældste, kendte indskrift på oldnordisk. Det blev tolket som bevis for, at Sønderjylland var urdansk land. Indskriften blev på dansk på de mindesten, man rejste i 1907 til ære for dem, som fandt hornene. Det på trods af at området dengang var tysk. Guldhornene har beholdt deres position som nationale symboler i århundreder. 200-året for deres forsvinden blev markeret i både København og Gallehus.