Galgebakken ved Ugledige


Galgebakken set fra Ugledigevej


150års dagen for henrettelsen af Balle Lars, ved en højtidelighed i Byrådssalen på Præstø gl.Rådhus, med en kopi af øksen på bordet. Lokalhistorikeren Kai Christiansen fortalte historien til de over 120 fremmødte.


På Galgebakken ved Ugledige d. 16.okt.2010 på 150års dagen for henrettelsen. De forsamlede synger en af de gamle Skillingsviser fra dagen


Danmarks sidste hængning af 9 tyve på Galgebakken i Lekkende skov ved Ugledige i året 1728


Kort over Ugledige by 1860. Med påtegning af enkens gård og andre lokaliteter som kan læses i teksten om Mordet i Ugledige og Balle Lars.

Intro

Galgebakken ved Ugledige var rettersted i det gamle Vordingborg Amt. To af de mest spektakulære sager herfra var hængningen af 9 mand fra Abolt-banden i 1728, og halshugningen af Balle Lars (Spildte Guds ord på Balle Lars) i 1860.

Danmarks sidste større hængning
En råkold morgen i det tidlige forår 1728 var der trængsel på Galgebakken i Lekkendeskoven ved Ugledige. Det var dagen, hvor tyvepakket fra Næstved skulle hænges. Banden havde huseret i Sydsjælland i lang tid, men først da de begik indbrud på Herlufsholm, blev de pågrebet, efter at godsejeren havde meldt dem til politiet.

Det blev den sidste større hængning i Danmark. Ni af bandens medlemmer blev henrettet: lederen Hans Jørgen Abolt og bandemedlemmerne Johan Diedrich Schuyt, Søren Pedersen Jyde, Anders Svendsen, Laurs Hugger, Peder Nielsen, Anders Stibolt, Boas Andersen og Peder Pross.
Yderligere to personer blev straffet i sagen med brændemærkning, kagstrygning og fængsel på livstid.

Retten har talt
Først blev banden stillet for retten ved Landstinget i Næstved og de ni blev dømt til døden ved galgen, men dommen blev appelleret til Højesteret i København og blev her stadfæstet. Som en af højesteretsdommerne sagde: ”Det er Guds forsyn, at disse tyve er blevet opdaget og at de nu skal lide deres velfortjente straf.”

Galgen
Til denne store hængning skulle der bygges en stor og solid galge for at den kunne bære 9 granvoksne mænd. Den blev opbygget som en trekant af stolper, lagt oven på 3 solide pæle der var nedgravet i jorden på Galgebakken.

Efter henrettelsen
Det var normalt at forbryderne skulle blive hængende i galgen indtil fuglene havde pillet kødet af, eller rebene brast så andre dyr kunne komme til. Knogleresterne er sandsynlig gravet ned i skoven, for en kristelig begravelse var dem ikke forundt.



Kilde: Tyge Krogh. 'Oplysningstiden og det magiske - Henrettelser og korporlige straffe i 1700-tallets første halvdel'.


Mordet Den 8.september 1858 blev der i landsbyen Ugledige begået et mord. Gårdmandsenken Ane Marie Hemmingsdatter blev skudt gennem vinduet, da hun var ved at gå i seng. Hun var dræbt på stedet. Politiet fattede hurtigt mistanke til enkens stedsøn, Niels Olsen, der skulle overtage gården, når hun engang var død. Sladderen havde gået på egnen om, at han stræbte sin stedmor efter livet. Han nægtede dog alt.

Balle Lars Lars Nielsen, der i folkemunde blev kaldt Balle Lars, var en person, der havde mange ugerninger på samvittigheden, men dog ikke mord. Han var ikke under mistanke, men i november fortalte han efter en fugtig frokost hos sin svoger, at det var ham, der havde slået enken i Ugledige ihjel. Svogeren meldte ham, og Balle Lars blev anholdt, men nægtede alt. Politiet havde nu to mistænkte, men ingen beviser.

Tilståelsen Politiet trak vod i Ugledigesøen for at finde mordvåbnet, men uden resultat. Først den 21.marts, et halvt år efter anholdelsen, gik Balle Lars under et forhør til bekendelse: Det var ham, der havde begået mordet, og han havde fået 100 rigsdaler af Niels Olsen. Stillet over for denne tilståelse, gik Niels Olsen også til bekendelse: Han havde betalt Balle Lars for at begå mordet. Efterfølgende fandt man også bøssen. Den var lånt hos naboen, der senere indrømmede, at han godt havde vidst, hvad bøssen skulle bruges til, men ikke turde røbe det, da han selv ikke var helt pletfri.

Dommen Efter et stykke tid trak Balle Lars sin tilståelse tilbage og erklærede sig uskyldig. Alligevel afsagde domskommissionen en dødsdom: "Lars Nielsen skal sin hals at miste og hovedet sættes på en stage". Denne dom blev senere ændret af Frederik d. VII, så Balle Lars ikke skal have sat sit hoved på en stage, men kun halshugges.

Spildte Guds ord på Balle Lars Da Balle Lars erklærede sig uskyldig, og dermed ville komme til at gå i døden uden at erkende og angre sin skyld, opsøgte den lokale præst, pastor Gjellebøl ham i arresten. Han førte mange samtaler med Balle Lars, der til trods for præstens ihærdighed stadig nægtede at erkende sin skyld. Ud fra disse samtaler skrev pastor Gjellebøll bogen 'Spildte Guds ord på Balle Lars'. En titel der er gået ind i det danske sprog som et ordsprog.

Henrettelsen på Galgebakken
Den 16. oktober 1860 foregik henrettelsen. Der var samlet omkring 4000 mennesker i Lekkendeskoven ved Ugledige for at overvære den. Mange var kommet tidlig om morgenen og langvejs fra, og mange havde af myndighederne fået direkte besked på at møde op for at se, hvordan det gik sådan en forbryder. Pastor Gjellebøll forsøgte til det sidste at frelse Balle Lars’ sjæl med ordene ”For sidste gang beder jeg dig, at du vil bekende din misgerning. Nu skal du i dette øjeblik stedes for din dommer i himmelen, endnu er der tid, bed som røveren på korset, at Gud vil være din arme sjæl nådig, for Jesu Kristi skyld.” Hvortil Balle Lars svarede ”Jeg dør uskyldig i mordet på konen i Ugledige, lige så uskyldig som hun måtte lade sit liv, så sandt Gud har vandret på jorden og udgydt sit blod, er jeg uskyldig.” Herefter faldt øksen. Snakken går stadig, om Balle Lars var uskyldig.



Oplysningerne er hentet fra bogen 'Balle-Lars og mordet i Ugledige 1858' af L.P.Poulsen