GAMMEL VÆRN
Intro
Frem til 1600-tallet var fjordens forbindelse med havet (Gabet) vidt åben, og der skete jævnlig oversvømmelser i Sdr. og Nr.Bork sogne under stormfloder. Vandet kunne endda komme helt op til de to kirker.
Gabet vandrede efterhånden mod syd. Herefter satte en storstilet sandflugt i gang, idet der skete brud i Tipperhalvøens klitte, som fejedes ud i fjorden. Derved dæmmedes op for vandløbene, så marsk-engene gik under vand.Den første, der tog kampen op mod naturens kræfter, var Chr. Hansen Teilman på Skrumsager. Han fik gennemført, at marskens lodsejere rejste diger for sandflugten. Engene blev ompløjet øst for digerne, og der blev gravet et nyt afløb for den oversvømmede marsk, Store Kast eller Falen Strøm. Det blev færdigt i 1719.
Inden for diget aflejredes et sandområde, kaldet Anerbjerge. Samtidigt forsøgte man at dæmpe sandflugten ved at plante hjelme.
I 1760 var sandflugten igen et problem i Anerbjerge, og 332 mænd byggede i 2 dage 3 store diger efter Teilmans metode. Imidlertid føg det stadig fra de store klitter på Tipperhalvøen. Da marsken stadig truedes, rejste man atter diger eller værn, som de kaldtes. I 1792 rejstes et nær Falen kro, men stormfloder bortrev det.
I 1795 rejstes et andet efter Wiborgs forslag. Det blev bygget af stager og lægter med knipper af halm, tang og lyng imellem. Sandet skulle her selv forme det til diger. Det kaldes Gamle Værn. Bønderne vedtog at fordele arbejdet på digerne efter, hvor meget hø, de høstede. Lovgivningen værdsatte dette arbejde. I 1792 blev der udstedt en forordning om sandflugt, der fastslog, at de indvundne arealer skulle tilhøre dem, der havde udført indvindingsarbejdet.
I 1801 opførtes endnu et værn, kaldet Det nye Værn. 1806 opførtes der et værn ved Bjålum. Samtidig frededes og tilplantedes klitterne med hjelme, og sandflugten ophørte omsider med at være et problem.
Der Treibsand war hier ein Problem und man hat Deiche und Wehre gebaut. 1792 hat man einen Deich bei Falens Wirtshaus gebaut. Sturmfluten haben ihn aber gebrochen. 1795 hat man nach dem Vorschlag Wiborgs einen anderen Deich gebaut. Der Deich wurde von Stangen, Latten und Bündeln von Stroh, Seegrass und Heidekraut gebaut. Der Sand sollte selbst die Deiche formen. Die alte Wehr nennt man diese Deiche. Die Bauern haben beschlossen, die Arbeit unter sich zu aufzuteilen, davon abhängig, wieviel Heu sie ernteten. Der Gesetzgeber würdigte diese Arbeit. 1792 wurde eine Sandfluchtverordnung erlassen, welche besagte, dass das gewonnene Land dem gehören sollte, der die Arbeit zur Landgewinnung erbracht hat.
1801 wurde noch eine Wehr gebaut. Diese wird “Die neue Wehr” genannt. 1806 hat man bei Bjålum eine Wehr gebaut. Gleichzeitig hat man die Dünen mit Dünengräsern bepflanzt und sie unter Nutaurschutz gestellt. Der Treibsand war seitdem kein Problem mehr.
In 1760 the sand drift was a problem here in Anerbjerge. Dikes were built and in 1792 a dike was built at Fahl Kro but then a flood tore it away. In 1795 a new dike was built. It was built of stakes and laths with bundles of hay, seaweed and heather. The sand should form it to dikes. This was called Old Safeguards. The farmers shared the work with the dikes in relation to the amount of hay they harvested. The legislation appreciated their work by maintaining that the reclaimed land belonged to those who had done the work. In 1806 a dike was built at Bjålum. At the same time the dunes were planted with marram grass which limited sand drifting.
''Publiceret''