Gåsetorvet i Nakskov

Gåsetorvet med Gåsepigen forrest.

Kogade, senere Freuchensgade ud for nr. 10. Gåsetorvet blev senere anlagt her.

Gåsetorvet 3 og Freuchensgade 2-4 set mod nord.

Gåsetorvet 1-3 og Freuchensgade 2. Forrest ses Gåsetorvets Møbelmagasin. Foto: Valdemar Paulli.

Gåsetorvet og Gåsepigen.

Gademusikanter foran Gåsetorvets Møbelmagasin.

Gåsetorvet. Foto: Heidi Pfeffer

Gåsetovet. Foto: Heidi Pfeffer

Gåsetorvet efter renovation i 2015

Gåsetorvet med Gåsepigen i forgrunden

Gåsetorvet renoveret i 2015

Gåsetorvet efter endt renovation i 2015

Intro

Gåsetorvet er en af byens ældste pladser. Alligevel er det i sin nuværende form først skabt i 1955, hvor den sydlige del af Freuchensgade blev revet ned. Gaden hed oprindeligt Kogade. www.lolland.dk

Gåsetorvet
Gåsetorvet ligger på en spændende plads i Nakskovs byplan. Torvet lå oprindeligt lige inden for byporten i Nørrevold, som var en del af byens befæstning. Gåsetorvet er fremkommet ved den tragtformede åbning af Vejlegade ned mod byporten.

Det har været ganske naturligt med en åben plads foran byens hovedport mod vejen til Nørre Herred og Tårs færgested. Her kunne byens borgervæbning holde øvelser og fæstningsmandskabet kunne eksecere. Når pladsen ikke blev brugt af byens værn, lå den fredeligt hen og var tumleplads for børn og husdyr.

Centrum for handlen med udlandet
Nakskov var oprindeligt en fæstningsby. Det kom hurtigt til at knibe med pladsen til de mange fremmede købmænd, som i middelalderen og renæssancen søgte til byen. De skulle have plads til derres boder, og det blev på dette åbne sted foran byporten. Ganske små grunde blev lejet ud til købmændene. Leje blev til eje. Boderne blev til små huse; købmandsboder.

Herfra handlede de tyske købmænd. Her kunne man købe alle de varer, som fremmede købmænd førte til landet: krydderier, vin, smykker, fint klæde, silke og pelsværk mm. Der var en duft af orienten, af rigdom og af eventyr over Gåsetorvets små boder.

Da man rev husene ned i 1955, gjorde man et enestående fund af mønter fra Dronning Margrethes og Erik af Pommerens tid. Der blev fundet 941 mønter fra tiden 1380 til 1410, de fleste tyske. Skatten havde været gemt under gulvet i en af de gamle handelsboder. Fundet er et godt bevis på den storhandel, der har været på Gåsetorvet. Skatten blev indleveret til Nationalmuseet som danefæ.

Gåsetorvets betydning fik et alvorligt knæk under Svenskekrigen 1657-1660. Fattigdommen prægede Nakskov i mange år efter krigen. Det gik langsomt med at arbejde sig ud af krisen. Kun få store ejendommme fik facade ud til Gåsetorvet. Det var helt præget af de gamle købmandsboder. De var nu blevet boliger for jævne folk. Her fandtes gennem mange år landets mindste beboelsesejendom. Den var en sidste rest af de gamle pebersvendeboder.

Gåsetorvet udgjorde nu blot en lille plads i vejgaflen mellem Vejlegade og den mindre baggade. Den hed oprindeligt Kogade. Senere blev Kogade omdøbt til Freuchensgade.

Gåsetorvet forvandles
Omkring 1940 var husene langs Gåsetorvet og Freuchensgade blevet uegnede til bolig for moderne mennesker. Samtlige huse blev dømt til nedrivning. Gåsetorvet og Kogade/Freuchensgade forsvandt helt ved nedrivningen i 1955.
Husene langs Gåsetorvet udgøri dag af den nordlige side af den nedrevne Freuchensgade. De adskiller sig fra de andre huse i Vejlegade og på Nørrevold ved sine små proportioner. Et minde om fortiden med købmandsboderne.

Da den trekantede boligkarré blev fjernet, fremkom der en kraftig niveauforskel på torvepladsen mellem henholdsvis Vejlegade og Nørrevold. Pladsen er i dag delvist udlagt til parkering.

På Gåsetorvet er Gåsepigen opstillet i 1966. Læs om Gåsepigen her.