Gården fra Ostenfeld, Sydslesvig (nr. 4)
Intro
Gården fra Ostenfeld er et hallehus. Alle husets funktioner; bolig, stald og laderum er samlet under samme tag i et stort rum, dielen. Selvom husets grundplan og indretning er meget enkel, er gården en af museets rigeste.
Hallehuset er en nedertysk byggestil, og typen genfindes i forskellige udgaver og størrelser overalt i det nordtyske og Sydslesvigske område. Bønderne i det slesvigske område udnyttede enge og overdrev til græsning af kvæg, og eksporterede kvæg i stor stil til nordtyske og nederlandske byer. Dette blev de meget velhavende af. Gården er gennem flere generationer gået i arv i en familie af velhavende kvægbønder.
De ældste dele af huset er dateret til 1580-erne, men det blev bygget om og udvidet flere gange, bl.a. i 1680-erne og begyndelsen af 1700-tallet hvor der blev bygget to rum på i gavlen, en dagligstue med alkover og en pisel til opbevaring og gæstebud. Gårdmandsfamilien kunne i dagligstuen trække sig tilbage fra gårdens ansatte, som sov og spiste i dielens siddelser med borde og sengesteder. I piselen står gårdens værdier fremme til imponernde skue - kister og skabe er smukt udskårne med tunge jernbeslag, og på hylderne står tinfade og farverige fajancer i flotte rækker. I dagligstuen er væggene dækket af hollandske eller tyske fajancefliser. Flisevægge var almindelige i området, og de repræsenterede en betydelige værdi.
Gården er bygget af svært, godt tømmer. Det er som regel et tegn på velstand, men også et udtryk for at Ostenfeld lå nær det skovrige østlige Sønderjylland.
Frilandsmuseets stifter, Bernhard Olsen betragtede hallehuset som gårdbyggeriets "urform", fordi mennesker og dyr opholdt sig sammen i det skorstensløse rum med gulvildsted. Danske gårde med mange rum og skorstene blev betragtet som senere udviklinger af denne urform.