Gård fra Sdr. Sejerslev, sønderjylland (nr. 32)


Gården på sit hjemsted i Sdr. Sejerslev.


Bryggerset med kig til folkestuen hvor tjenestefolkene spiste. I slutningen af 1800-tallet var det slut med at spise sammen med gårdmandens familie.


I den pæne stue er der dækket op til sønderjysk kagebord - en måde at mødes lovligt i en tid hvor den tyske administration forbød forsamlinger.


I stalden ses tydeligt at der var plads til mange køer. De blev fedet op og solgt videre til Tyskland, med rigtig god fortjeneste.


Gården fra Sdr. Sejerslev som den ligger på Frilandsmuseet med stor stald, stor lade og imponerende beboelsesrum.

Intro

Gården fra Sønder Sejerslev er en stor, rig marskgård fra det vestlige Sønderjylland som den så ud i 1870erne.

Gårdens beboere var dansktalende og dansksindede i perioden 1864 - 1920, da området var under tysk administration. Dele af gården stammer fra 1700-tallet med senere om - og tilbygninger fra 1779 og 1823 Gården viser 1870-erne, da de danske bønder begyndte at lægge driften an på kvæghold og mejeribrug. Kostalden er stor, der har været plads til mange køer og gården har været rig. Både smørproduktion og opdræt af fedekvæg passede fint til den flade, træløse marsk, hvor de rigelige græsningsmuligheder blev udnyttet til det yderste.