Fællesværre
Eksempel en værfts-bebyggelse i Tøndermarsken
Intro
Et af de mest velbevarede værfter er Fællesværre. Det er i dag ubeboet, men har tidligere fungeret som bl.a. redningssted for søfarende.
Det meget velbevarede værft Fællesværre er et af de få værfter, der er dateret arkæologisk. Oplevelsesværdien er stor, idet det ubebyggede værft er tilgængeligt. Værftet har været anvendt siden 1200-tallet, bl.a. som redningssted for søfarende. Det har i nyere tid huset 3 gårde, men er i dag ubeboet.
Omkring 1200 begyndte man at anlægge gårde i marsken på naturlige moræneknolde og senere på
menneskeskabte forhøjninger, de såkaldte værfter. I dag findes der 60 værfter i det danske vadehavsområde,
Vadehavets Kulturatlas Værftsgårde Ved Åen
I 1961 blev der foretaget en opmåling og prøvegravning på værftet ved N.Kingo Jacobsen, Geografisk Institut, og O..Voss, Nationalmuseet. Formålet med undersøgelsen var at få afklaret værftets alder og brugsperioder. Desværre består Fællesværre hovedsagelig af klæg, hvilket de fleste middelalderlige værfter gør, og det giver dårlige muligheder for bevaring af trægenstande i modsætning til de forhistoriske værfter, hvis hovedbestanddel er gødning.
Af grundplan er højningen nærmest kvadratisk, men med stærkt rundede hjørner og konvekse sider. Udstrækningen er 85 m øst-vest og 80 m nord-syd. En øst-vestgående markvej forløber hen over højningen langs den sydlige kant, og syd for markvejen ligger en del af højningen i dyrket mark. Fredningsgrænsen går langs markvejens sydlige kant. Højningens topflade er ujævn og den største højde er 3,5 m over omgivende terræn. På topfladens vestlige del findes en 15 x 10 m stor vandfyldt sænkning (fedding). Højningens sydvestlige hjørne er noget lavereliggende i forhold til topfladen, og højningens sydøsthjørne er meget uregelmæssig. Højningen ligger i græs.