Fyrkat


Kort. Fyrkat ligger på et næs ud i Onsild Ådal, der har ydet ekstra beskyttet af borgen mod angreb

Intro

Fyrkat er en såkaldt ringborg fra vikingetiden, der ligger ganske nær ved det nuværende Hobro. Den er en ud af i alt fire militære borge, der er påfaldende ens og formentlig anlagt af kong Harald Blåtand eller hans søn Svend Tveskæg. De er alle opbygget med en cirkulær vold omkring...

Fyrkat er en såkaldt ringborg fra vikingetiden, der ligger ganske nær ved det nuværende Hobro. Den er en ud af i alt fire militære borge, der er påfaldende ens og formentlig anlagt af kong Harald Blåtand eller hans søn Svend Tveskæg. De er alle opbygget med en cirkulær vold omkring. Inden for voldene er placeret store huse efter et strengt geometrisk mønster. Uden for Fyrkats volde anlagde man en gravplads; her er omtrent 30 af vikingernes grave sidenhen udgravet. Ved hjælp af en årringdatering af bevaret tømmer kan Fyrkat dateres til 980 e.Kr. ''En troldkvinde på Fyrkat?'' Der er udgravet omtrent 30 grave fra vikingetiden ved Fyrkat. En af disse grave skiller sig ud. Det er en kvinde, der er begravet med usædvanlige gravgaver. Med sig i graven havde hun blandt andet fået eksotiske smykker og sager fra fremmede egne. Blandt gravgaverne fandt arkæologerne blandt andet en stav af jern, som måske er en sejd- eller troldkvindes stav. Derudover havde hun frø af den giftige bulmeurt med i graven. Frø fra bulmeurt er et kendt rusmiddel, der kan give hallucinationer – måske kunne de bruges til ritualer, der kunne styrke indbyggerne på Fyrkat før et slag?