Fynsværket


Fynsværket. Fynsværket blev skiftet i 1949

Intro

Fynsværket blev stiftet i 1949 af fynske kommuner og elselskaber. I 1953 blev selskabets kraft- og varmeværk åbnet. Værket ligger ved Odense kanal. Brændslet sejles til værket, og kanalens vand bruges som kølevand. Værket er udvidet ved flere lejligheder...

Fynsværket blev stiftet i 1949 af fynske kommuner og elselskaber. I 1953 blev selskabets kraft- og varmeværk åbnet. Værket ligger ved Odense kanal. Brændslet sejles til værket, og kanalens vand bruges som kølevand. Værket er udvidet ved flere lejligheder. Blok 1 og 2 fra 1953 huser i 2009 anlæg til forbrænding af affald. Fynsværket har to kulfyrede blokke fra 1974 og 1991. Fremstilling af fjernvarme har siden 1953 været en meget væsentlig del af Fynsværkets produktion. I 2000 fusionerede selskabet med fem jyske kraftværksselskaber og ELSAM I/S til virksomheden Elsam A/S. I 2006 overgik Fynsværket til det svenske Vattenfall. ''Skorsten med neonlys'' Fynsværket og ikke mindst dets skorstene er et markant bygningsværk. Den første skorsten er fra 1953 og er 102 meter, syv meter højere end domkirketårnet. Skorstenen fik meget omtale, fordi den blev set som symbol på økonomisk og industriel vækst. Det var på tale at udsmykke skorstenen med neonlys fra fod til top som et vartegn på industribyen Odense. Det var dog dyrt, så bestyrelsen takkede pænt nej. Værkets anden skorsten fra 1991 måler 235 meter og er Fyns højeste bygningsværk. Blok 1 og 2 samt administrationsbygningen blev tegnet af arkitekt Axel Jacobsen. Administrationsbygningen er udsmykket med otte betonrelieffer, som illustrerer forskellig brug af elektricitet.