Furesøbad

Furesøbad

Badeliv

Furesøbad

Søsport

Rutchebanen

Furesøbad

Surfer

Svømmeundervisning

Furesømarina med turbåd

Badeliv

Intro

I 1919 bevilligede Farum Sogneråd en badebro ved Fiskebæk hvilket blev starten på badelivet ved Furesøens nordlige del. 1933 åbnedes et badeanlæg og året efter en restaurant og siden da, har området haft stor betydning for de mange besøgende badegæster og søsportsfolk.

Perioden 1936-56 blev den helt store periode for Furesøbad, hvor københavnere i tusindvis brugte deres ugentlige fridag eller nogle af deres feriedage til at tage ud til Furesøegnen. De fleste havde stadig kun 1-2 ugers ferie om året, og pengene var ikke til de store rejser, så det blev til cykel, tog eller båd til Furesøegnen, hvor Furesøbad blev mange københavneres mulighed for at bade. Den store rutchebane, som kostede 10 øre for en tur, blev en af de helt store atraktioner. I 1937 var Farum Kano- og Kajakklub blevet stiftet og havde i 1938 fået tilladelse til at opføre et bådhus på den sumpede grund mellem bådfartens anløbsbro i Mølleåen og restauranten. Dette blev starten på et aktivt søsportsliv ved Furesøbad.

''1956-75. Søsporten redder Furesøbad.'' I 1955 stiftedes Roklubben Furesø på initiativ af bådebygger Louis Winther fra Værløse, da en gruppe unge roere fra Farum gik sammen med ”Fiskebæk Roklub”, som bestod af 6-7 unge fra Værløse. I starten havde de deres både liggende i sumpen bag badekabinerne. Da daværende forpagter Erik Dragkjær døde i 1956 henvendte bestyrelsen for roklubben sig til Statsskovvæsnet og fik lov til at købe Furesøbad med restaurant, sportsredskaber, iskiosk, badekabiner og broer. Hensigten var at drive Furesøbad og tjene penge herpå—dog uden restaurant. I 1956 var det blevet sværere at drive restauranter i Furesøområdet, da turiststrømmen var aftaget. Der var blevet mere fritid og flere penge, så ferien gik nu til udlandet for mange mennesker. Dette ramte også bådfarten, der blev indstillet på Furesøen i 1967. Desuden flyttede mange mennesker til området i 60’erne og 70’erne, så der blev et stort lokalt behov for fritidsaktiviteter for de mange nye tilflyttere. Roklubben fik ingen offentlig støtte til trods for, at den stillede Fu- resøbad til rådighed for svømmeundervisning for skolebørn fra Værløse og Farum og sikrede, at offentligheden stadig havde gode bade muligheder ved Furesøbad—dog uden rutchebane, da den var for dyr at vedligeholde. Så i 1957 var det slut med at tage en tur med rutchebanen. I de kommende år ombyggedes restauranten til klubhus - et arbejde, der bød på mange udfordringer pga. områdets karakter. De piller af træ, som bygningen stod på, var rådne og måtte erstattes af støbte piller. Støbningen foregik i et sumpet område, der skulle holdes frit for vand, så man lånte en vandpumpe af Værløse Kommune. Dele af restauranten blev revet ned, så materialet kunne bruges til byggeriet. Det eneste man skulle købe, var nye søm. Da byggeriet var færdig efter 5 års hårdt arbejde, havde klubben fået et klubhus med bådhal, omklædningsrum til såvel damer som herrer, toiletter og køkken. Nogle få vægge og skorstenen var det eneste, der var tilbage af den oprindelige bygning. Byggeriet havde taget al tiden og klubbens eksistens var truet, da medlemmer ne kørte træt, og økonomien ikke var for god. Så i 1962 henvendte klubben sig til Farum og Værløse Kommune med en opfordring til, at de to kommuner sammen overtog lejemålet og dermed forpligtelserne for den fortsatte drift af Furesøbad. Argumentet var, at den store befolkningsvækst i området gjorde, at Furesøbad trængte til at blive renoveret og udvidet. Kommunerne tog godt imod opfordringen og indkaldte statsskovvæsenet og klubben til et møde, så der kunne indledes realitetsforhandlinger. I 1965 tegnedes en kontrakt mellem de to kommuner Farum og Værløse og Københavns Skovdistrikt med Direktoratet for Statskovsbrugets accept. I 1963 var der blevet nedsat et fælleskommunalt udvalg ”Furesøbadudvalget”, der i 1964 havde fremlagt en skitse til et projekt, der skulle sikre en gennemgribende ændring af området, så det kunne leve op til datidens krav og behovet for udvidelse. Disse planer blev der arbejdet videre med de næste år. På lang sigt var hovedformålet en udvidelse af området og en ny bygning, der skulle rumme lokaler til søsportsklubberne og en restaurant. Da det tidligere bebyggede område var blevet fredet i 1958, skulle hele området flyttes længere mod syd. De forskellige arkitektforslag skulle alle godkendes af Statskovsvæsnet, da området er fredskovspligtundergivet. Desuden skulle Danmarks Naturfredning tages med på råd undervejs. Det endelige projekt blev endelig godkendt af Københavns Fredningsnævn i 1968. Med i projektet var også en stor parkeringsplads og anlæggelse af en ny vej gennem Nørreskoven. Spørgsmålet om vejbelysning gav en del problemer, da man fra Skovvæsnets side ikke ønskede ”lysforurening”. Modsat var der et ønske om større sikkerhed for de 300 ungdomsmedlemmer i klubberne, der benyttede vejen efter mørkets frembrud. Det endte omsider med et kompromis i 1980, såle des at der blev opsat små lave lamper langs vejen. Byggeriet blev inddelt i 3 faser: 1. fase: Badekabiner, kiosk og bestyrerbolig. Den nye strand blev taget i brug i pinsen 1974. 2. fase: Lokaler til søsportsklubberne, som blev indviet i august 1974 . Lokalerne rummede nu også plads til sejlsport. 3. fase: Restaurant og klublokaler, der kunne indvies i 1976.

I 1976 kunne restauranten åbnes og Furesøbad fik igen gyldne tider med mange gæster fra såvel lokalområdet som fra ind -og udland. I 1976 blev der bygget en ny anlægsbro til Bådfarten, da de 6 ”Søkommuner” var gået sammen for at stå bag driften. Man var klar over, at bådfarten ikke ville give overskud, men var en vigtig aktivi- tet for områdets turisme og en væsentlig del af områdets historie. Der kom flere søsportsaktiviteter til, bl.a. surfing og sejlbåde, og de mange tilflyttere til kommunerne fik stor glæde af de gode bademu- ligheder. På en sommer med ”normalt” vejr kom der ca. 60.000 ba- degæster, som havde glæde af de fine nye faciliteter. Søsporten blev en vigtig fritidsinteresse for området indbyggere -og er det den dag i dag. Den nyåbnede restaurant gav mulighed for, at man kunne nyde et godt måltid mad, medens man kunne nyde udsigten over Furesøen. I januar 2000 blev de to kommuner enige om, at restauranten skulle renoveres og udbygges, og projektet blev sat i gang. Da udgifterne til byggeriet ville overstige det beløb, som de to kommuner oprindeligt havde afsat, blev man enige om, at Farum Kommune skulle overtage driften og alene stå for renoveringen. D. 23. juni 2001 kunne man fejre åbningen af den nye og flotte restaurant, der fik navnet ”Farum Marina” med Farum Boldklub som forpagter.Som forpagter var Farum Boldklub forpligtiget til at holde restauranten åben for publikum, men i 2002 skete det flere gange, at folk måtte gå forgæves. Beskeden var, at der manglede personale ! Dette førte til, at klubben i efteråret 2002 fik besked om, at kontrakten blev ophævet, hvis Farum Boldklub ikke kunne dokumentere, at de fremover ville overholde den. I 2001 havde Farum Kommune indgået en leasingaftale med finansieringsinstituttet FIH om Restaurant Farum Marina, hvilket aldrig var blevet godkendt af Skov - og Naturstyrelsen, og den blev derfor underkendt i 2002. Da Farum Kommune havde fået overblik over situationen og bragt forholdene i orden, blev Værløse Kommune i 2004 igen aktiv medejer, og i overenskomsten mellem de to kommuner blev der indføjet følgende :'''”Dog er de af Farum Kommune i 2001-02 foretagne udvidelser/ombygninger, herunder finansieringen af disse, Værløse Kommune uvedkommende”'''. Herefter blev der ro om Furesøbad, der ved kommunesammenlægningen i 2007 overgik til Furesø Kommune. Restauranten fik i 2019 sit gamle navn ”Restaurant Furesøbad”, og er velbesøgt af mange gæster.