Fund af kobber ved Bygholm


Foto af Bygholmfundets kobbergenstande indsat i Horsens Museums første protokol for den forhistoriske samling.


Bygholmfundet, som det er blevet fotograferet af Nationalmuseet

Intro

Få fund kan ændre historien i så høj grad som det depotfund, der i 1924 blev fundet ved Bygholm - en simpel krukke fra den tidlige bondestenalder indeholdende kobber. I tiden forinden havde man troet, at metal først kom til Danmark i bronzealderen - men den opfattelse ændredes med Bygholm-fundet.

Unikt kobberfund

''Unikt kobberfund'' Fundet ved Bygholm Sø er et af de vigtigste depotfund i Danmark fra bondestenalderen. Fundet er specielt berømt blandt arkæologer, fordi det ændrede på den opfattelse, at metal var et materiale som først dukkede op i bronzealderen. Fundet indeholder nemlig kobber, et materiale som normalt først blev anvendt tusind år senere. Bygholmfundet bestod af 4 kobberfladøkser, 1 kobberlansespids og 3 kobberspiralarmringe, - i alt 3 kg kobber. Genstandene lå på et keramik, der er dateret til ca. år 3400 f. Kr. Fundet er udstillet på Nationalmuseet.

Datering

''Fundets datering'' Bortset fra et enkelt andet tilfælde fra jægerstenalderen, er fundet ved Bygholm det ældste fund af kobber fra den danske historie. Fundet er ret imponerende i sin størrelse: ikke mindre end 3 kg genstande blev hevet op fra udgravningen. Konkret drejer det sig om tre spiralsnoede armringe, fire øksehoveder og en enkelt spydspids.

Kobberets betydning

''Kobberets betydning'' Kobber kan ikke udvindes i Danmark, men er blevet importeret fra udlandet. Kobberet fra Bygholm kan spores til Østrig. Kobbertransporten har fundet sted formentlig ad vandvejene. Det var muligt at sejle de ca. 1000 km fra Sydvestjylland ad floderne til Alperne og Mondsee, mineområdet hvor kobberet stammer fra. Fund fra dette område viser, at man allerede i stenalderen havde en ganske omfattende udvinding af kobber. En del af denne produktion er efterfølgende blevet eksporteret til andre områder, heriblandt Danmark. I det store perspektiv har fundet fra Bygholm ændret opfattelsen af handel i bondestenalderen. Det viser, at stenalderens mennesker havde et større kendskab til omverdenen, end man hidtil havde erkendt. ''Om fænomenet'' Der er efterhånden fundet mere end 80 genstande af kobber i Danmark fra tiden omkring 3400 f.kr. Man anvendte kobber i omtrent 200 år, hvorefter det forsvandt igen. Kobber blev først anvendt igen 1000 år senere, lige før bronzealderens begyndelse. Det er stadigvæk et ubesvaret spørgsmål, hvorfor kobberet havde en tidlig anvendelse i den danske historie. At eje eksotiske genstande har til alle tider været forbundet med prestige. I en tid hvor det primære materiale til redskaber næsten udelukkende har været flint, har kobberets skinnende kvaliteter haft en særlig betydning. Genstande af kobber har således fungeret mere som prestigeobjekter, end de er blevet anvendt som redskaber. Læs også om [https://historiskatlas.dk:/Kobberøksen_fra_Hyrup_(14014) Hyrupøksen] og fundet ved [https://historiskatlas.dk:/Ã?rupgÃ¥rd_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgård].

Kobberet fra Horsens

''Andre fund af kobber'' I sammenhæng med fundet ved Bygholm er det også værd at kigge på Årupgård-fundet. Fundet består af 271 ravperler, to kobberspiraler og seks rør i varierende størrelser. Ved Hyrup er der også gjort et fund af kobber. Hyrupøksen, som fundet bliver kaldt, er den største af sin slags i Europa. Den vejer omtrent 1,5 kilo. Disse fund er der også en del af udstillingen "Oldtidens spor" på Horsens museum, enten som genstand eller som fortælling. Det er specielt, at der har været så mange kobberfund fra bondestenalderen koncentreret omkring Horsens. Det vidner om den position som Horsens, og i særdeleshed fjorden, har haft i oldtidens landskab. Som ved kobberet fra Årupgård, er det diskuteret om hvorvidt dette depotfund blev lavet som et religiøst offer, eller om det var et depot der blev oprettet i nød, fx krigstider. Bygholm har dog gennem tiden været et vådområde, der ligger i forlængelse af Bygholm Å, og vådbundsdeponeringer er en velkendt praksis gennem oldtiden. Det peger imod, at deponeringen er sket i en religiøs kontekst, og at kobberet er blevet kastet i mosen for ikke at blive fundet igen.

English

''Finds of copper at Bygholm'' Few finds can change the perception of history, as much as the Bygholm finds. In a jar from the Early Neolithic period, several copper objects were found. They were found in 1924 and were the first finds of metal from the Neolithic period in Denmark. Until then archaeologist had thought that metal came to the Danish area in the Bronze Age, 2000 years later. The find contained over 3 kg of copper. The objects in the jar were; four copper axes, a lance tip made of copper and three spiral arm rings of copper. It is not possible to produce copper in Denmark. Analysis of the copper found at Bygholm, shows that it came from mines in Austria. The transport of the copper could have gone through the Jutland ridge, which has been identified as part of trading network in later stages of history. The transport could also have been made through the European waterways. From the southwestern part of Jutland, it is possible to travel the rivers until the Alps are reached – a trip of about 1000 km. About 80 different copper objects have been found in Denmark, dating to the Early Neolithic period. The copper has been dated to around 3400 BC. The archaeological material shows that copper were used for around 200 years after this period and then it disappears from the archaeological records, only to show up again just before the Bronze Age begins. In an age were all tools were made of flint, the shining quality of copper probably made it an interesting object to own. It was most likely owned as an object that signified status and prestige. Other copper finds have been made in the Horsens area, read about them here: [https://historiskatlas.dk/Årupgård_-_Rav_og_kobber_fra_stenalderen_(11053) Årupgård] and [https://historiskatlas.dk/Kobberøksen_fra_Hyrup_(14014) Hyrup Axe].