Frørupvej 1.


Bramsgård-Frørupvej 4. Fotograf: Christiansfeld Arkiv

Intro

Bramsgård en domænegård, Frørupvej 1 ejes af Poul Richard Jørgensen.

Sparekassen i Christiansfeld overtog i1888-89 gården efter Th. From og solgte den kort efter for 88.000 mk til Carl Bram, efter hvem den havde fået navnet.

Efter 15 års ejerskab afhændede den dansk sindede Bram i 1904 sin ejendom med 113 ha. til den preussiske stat for 128.000 mk, trods forsøg på at tale ham fra det.

Gården var da i en ringe forfatning, efter at stalen var blæst om i stormvejr med tab af en del af besætningen. Der blev overført 12 ha. fra Trummesgård.

Tysk domæneforpagter blev Hermann Krückeberg fra Hannover, som var en jævnt god landmand, og ikke særlig fremtrædende politisk, hans forpagtnings løb de obligate 18 år, hvorefter Hans Jepsen bestyrede gården for den danske domæneforvaltning 1922-23. efter udstykning solgtes gården i 1923 med 73 ha,bygninger og løsører for 141.000 kr til Jens Andresen.

Den følgende ejer blev i 1946 Niels Ebbesne Hansen, som i 1978 afhændede Bramsgård til Johnny Nielsen og fra 1983 faderen Peter Nielsen.

I 1995 overtog Poul Richard Jørgensen og Bjarne Jessen ejendommen.
Hovedbygningen som var opført i 1865 blev nedrevet i 1997.
I dag ligger her ny avlsbygninger.