Fruens Bøge cykelbane


Typer på cykelbanen i Fruens Bøge


Thorvald Ellegaard, professionel cykelrytter


Den nye cementbane


Motorpace på cykelbanen i Fruens Bøge

Intro

Cykelbanen blev grundlagt i 1894 og nedlagt i 1911. Banens mest berømte rytter var verdensmesteren i sprint Thorvald Ellegaard.

Odenses første cykelbane blev anlagt i Fruens Bøge i 1894. Fyens Cykel Union havde købt et stykke jord over for Fruens Bøge Station, og her blev der anlagt en jordbane, som året efter blev belagt med cement. Cykelbanen fik totalisatorbygning, dommertribune, tilskuertribune, rytterskur og brusebad og en nummergalge, hvor nummeret på den vindende rytter blev hejst op i. Ved indgangen var der fire tælleapparater. I banens storhedstid kunne der samles op til 3.000 tilskuere til løbene.
Banens succes hang sammen med cykelrytteren Thorvald Ellegaard som i en årrække var det store trækplaster. Han blev verdensmester 6 gange men da han flyttede udenlandsk faldt tilskuerantallet drastisk. Derfor besluttede Fyens Cykel Union i 1911 at lukke banen, som kort efter blev solgt og revet ned. På grunden blev der bygget villaer, og Jernbane Alle blev ført igennem den tidligere oval.


En af cykelbanens mest berømte ryttere var Thorvald Ellegaard, som vandt VM i sprint hele seks gange i perioden fra 1901 til 1911.
Thorvald Ellegaard var født i Fangel men flyttede med familien til Dalum i 1897, hvor faderen blev opsynsmand ved cykelbanen, der lå lige ved siden af familiens hus på Skovalleen.
Thorvald Ellegaard og hans bror Peter var de store trækplastre ved løbene på cykelbanen. Der var imidlertid stor rift om Thorvald Ellegaard ude i verden, og i lange perioder opholdt han sig i Frankrig, hvor pengepræmierne var større end i Danmark.