Fritz Syberg – og Pilegården i Kerteminde
Fritz Syberg ved atelierdøren på Pilegården.
Fritz Syberg maler træer i sne hjemme på Pilegården.
Fritz Sybergs atelier er alt, der er tilbage på den gamle Pilegården-matrikel, det nuværende rækkehuskvarter Grønløkken, beliggende mellem vejene Sybergs Have og Mellemleddet.
Intro
Atter og atter optræder Pilegårdens gamle have med de krogede frugttræer og lysindfaldet gennem løvet på Fritz Sybergs malerier, ligesom de omliggende marker og pilehegn i bakkedragene bag hjemmet. ”Sybergland” døbte digteren Otto Gelsted området.
Da Fritz Syberg var blot to år gammel omkom hans far ved en skoldningsulykke på det Harboeske Brændevinsbrænderi i Skælskør. Familien flyttede herefter tilbage til Fåborg, hvorfra moderens slægt stammede. Det blev til en yderst fattig opvækst hos en enlig mor, og knægten måtte starte sit arbejdsliv på en tobaksfabrik allerede som 9-årig, for siden at avancere til svinedreng på en herregård. Det lykkedes herefter at komme i håndværkerlære og gennemføre uddannelsen som malersvend. Denne lykke skulle det dog ikke overgå moderen at se, hun døde to år før, syg og nedbrudt af fattigdommens følgesvende.
Den nybagte malersvend opnåede at få ansættelse i Mesterhuset hos dekorationsmaler Peter Syrak Hansen, et af byens førende håndværksfirmaer. Syberg blev nærmest optaget som medlem af familien og fik dermed for første gang et rigtigt hjem. Sammen med sønnerne i huset, Peter og Syrak, drog Fritz Syberg til København for at prøve kræfter med en uddannelse som kunstmaler. På De frie Studieskoler i København mødte Faaborg-drengene den jævnaldrende Johannes Larsen fra Kerteminde.
Resultatet af mødet mellem Johannes Larsen, Syrak-brødrene og Syberg blev en ny kunstnergruppe, knyttet sammen ved livslange venskaber og ægteskaber på tværs i familierne. ”Fynbomalerne” eller ”Den fynske Skole”, kaldte man sig, og kernetropperne forblev trekløveret Peter Hansen, Fritz Syberg og Johannes Larsen, selv om ”Fynbomalerne” efterhånden talte en halv snes medlemmer, hvoraf tre kvindelige kunstnere. Fritz Syberg blev gift med Anna – en søster til Peter Hansen, og en nær veninde af Alhed Warberg, der blev gift med Johannes Larsen. Endelig var der Johannes Larsens søster Christine, der blev gift med maleren Sigurd Swane. Anna Syberg, Alhed Larsen og Christine Swane er således ”Fynbomalernes” kvindelige trekløver.
Efter brylluppet i 1894 bosatte Anna og Fritz Syberg sig i landsbyen Svanninge på Fåborgegnen. Venskabet med Alhed og Johannes Larsen var grundlæggende, og ofte tog de unge malerfamilier på månedlange malerekspeditioner sammen, ikke mindst til Småland, hvor Larsen-familien ejede flere skovgårde. Men Syberg var også lærer for Christine Larsen (Swane) og kom hyppigt til Kerteminde, hvor han malede sammen med Johannes Larsen.
I 1902 flyttede Syberg-familien til Kerteminde (dengang lidt nord for byen) samtidig med, at Alhed og Johannes Larsen kunne flytte ind i deres nyopførte hjem på Møllebakken. Fritz Syberg havde fundet en gammel stråtækt, men dog grundmuret gård – Pilegården – blot 10 minutters gang ad en markvej fra Møllebakken. I de følgende menneskealdre skulle de to familier forblive tæt knyttede. Fritz Syberg døde på Pilegården i 1939 og Johannes Larsen på Møllebakken i 1961, men begge hjemmene var i børn og svigerbørns eje helt frem i 1980erne. I 1955 omkom sønnen, komponisten Franz Syberg, i forbindelse med en brand, der samtidig lagde Pilegården i ruiner. Familien opførte et nyt hus på grunden. I dag er området præget af nybebyggelse, og kun Fritz Sybergs smukke atelierhus er bevaret i sin oprindelige stand.
Hver sommer drog hele Syberg-familien til Fyns Hoved, hvor Anna og Fritz malede, medens den store børneflok nød bade- og udendørslivet i fulde drag. Efterhånden udviklede der sig en hel lille sommerkoloni af malere og forfattere her. Fra 1910-13 opholdt Sybergfamilien sig i Italien, hvor den ældste søn, Hans, blev uddannet som billedhugger. Det er ham, der har udformet det smukke gravmæle for faderen på Drigstrup kirkegård, midt i Sybergland. På nær to valgte alle børnene kunstnervejen. Ernst og Besse blev malere. Besse blev siden gift med maleren Harald Giersing og skiftede karriere til skuespilkunsten. Franz blev komponist og Lars keramiker.
Ved Fritz Sybergs død i 1939 stod hans berømmelse vel nok på sit højeste, og han var i disse år formentlig landets højst betalte maler.