Fritz Syberg. Stenten i Svanninge. Tornehave. 1901




Intro

I denne akvarel har Fritz Syberg skildret landskabet i og omkring Svanninge med afsæt i Stenten. Fritz Syberg var mesterlig i udførelsen af akvareller, som også er tydeligt i dette værk. De sarte og sprøde farver er med til at illudere kulden og lyset.

Udenfor Svanninge, ned af Vængegyden mod Faaborg kan man komme ind på en lille sti, som løber parallelt med vejen. Her fandt Fritz Syberg (1862-1939) et motiv og en udsigt fra Tornehaverne, som ser ganske anderledes ud i dag. Man kan stadig skimte de fritliggende huse i det fjerne og ane lokationen. Fritz Syberg må have vandret ud fra hjemmet i Svanninge; han har måske ofte vandret af stien mod Faaborg og set motivet, som han ønskede at fastholde og arbejde med. Her har han malet en smuk lille akvarel, let i farve og streg. Farverne er sprøde og sarte og akvarellen er mesterligt malet. De fine støvede blå skygger, dels på træstammer og stendige og dels på hustage, understreger og fremmer fornemmelsen af kulden og lyset. De brune og blå nuancer spiller op mod hinanden og skildrer det kølige nordiske lys. Syberg har valgt at forenkle udtrykket og formerne på husene i baggrunden, hvilket giver modvægt til de ornamente former på træer og stendige i forgrunden. Akvarellen får således et ligevægtigt og harmonisk udtryk. Syberg har fanget lys og atmosfære, så beskueren får en fornemmelse af selv at være der

''Sendt til publicering'' undefined

''Publiceret''