Fritz Syberg, Aftenleg i Svanninge Bakker. 1910


Fritz Syberg, "Aftenleg i Svanninge Bakker". 1900 Faaborg Museum. Kat.nr. 281




Intro

Fritz Syberg (1862-1939) ”Aftenleg i Svanninge Bakker”. 1900Kat.nr. 281. Faaborg Museum ”Aftenleg i Svanninge Bakker” er et monumentalt værk i stor størrelse 174 x 230 cm, med en højt placeret horisont, et dybt udsyn over bakkerne set mod den nedgående sol.

Fritz Syberg (1862-1939). ”Aftenleg i Svanninge Bakker”. 1900. Olie på lærred. 174 x 230 cm. Signatur: monogram 1899. Kat.nr. 281. Faaborg Museum

Lokaliteten - Svanninge Bakker.

Kunstneren
Fritz Sybergs barneår var præget af fattigdom. Efter faderens død ved en arbejdsulykke, forsøgte moderen selv at ernære den lille familie. Fra Syberg var 9 år, arbejde han på en tobaksfabrik og senere som svinedreng på en herregård. I 1882 kom han i lære hos malermester Bordier i Faaborg og efter endt uddannelse fik han ansættelse hos dekorationsmaler Peter Syrak Hansen (1833-1904) i ”Mesterhuset”. Det gav Syberg økonomisk mulighed for at følge sin drøm om at blive kunstner.

Syberg rejste til København og modtog tegneundervisning på Teknisk Skole af Holger Grønvold og i vinteren 1883-84 fulgte han undervisningen tre måneder på Akademiet. Sybergs ven og søn af Mesterhuset, Peter Hansen, opfordrede ham til, som han selv, at blive elev hos maleren Zahrtmann på Kunstnernes Frie Studieskole fra 1885-91. Skolen var oprettet nogle år tidligere i opposition til Kunstakademiets herskende normer og traditioner. Her mødte han den inspirerende kunstneriske og pædagogiske vejledning han søgte og endnu en kunstnerkollega fra Fyn, Johannes Larsen fra Kerteminde.

I 1892 forlovede Fritz Syberg sig med Syrak Hansens datter Anna (Anna Syberg blev selv udøvende kunstner). De blev gift i 1894 og bosatte sig først i Svanninge udenfor Faaborg. I 1902 flyttede parret til Pilegården i Over Kærby ved Kerteminde.

Værket
”Aftenleg i Svanninge Bakker” er et monumentalt værk i stor størrelse 174 x 230 cm, med en højt placeret horisont og et dybt udsyn over bakkerne set mod den nedgående sol. Værket er gennemarbejdet med mange laserende lag uden synlige penselstrøg. De lyngklædte bakker, grønne enge og dyrkede marker er beskrevet i intenst mørknede farver, hvor flader og niveauer i landskabet lyser op i en stærk grøn eller farves rosa. Et landskab med mange horisontalt svungne og bugtende linjeforløb, der gennem de mange niveauer trækker vores blik ud mod horisonten til de blåviolette skyformationer og den smalle stribe himmel.

Fritz Syberg, der som ung selv deltog, skrev:”… Naar Aftnerne i September begyndte at blive lange, samledes vi ofte enten i Loen eller ude på Marken, somme Tider en stor Skare, naar alle Nabogaardens karle og Piger mødte op. Vi dansede Runddanse og legede, som det hed. Anden Musik en vor Sang havde vi ikke.”En kreds af unge der danser, to unge mænd gør kur til samme pige og et par går arm i arm bort fra gruppen. Samlet set er værket en fortælling om kærlighed til den store Natur og kærlighed mellem mennesker. Værket blev udstillet på Den frie Udstilling 1901 og i kataloget citerede Syberg en strofe af Goethe: ”Lykken, jeg attraar, er Dig at berøre, Natur”.

+Malemåden i dette værk med mange farvelag er ikke karakteristisk for Fritz Sybergs senere værker, han udviklede sig som maler og gik over til bredere pensler fyldt med farve, lagt på i synlige penselstrøg. Fritz Syberg var omkring århundredskiftet på vej mod en mindre idealiserende, ny og mere jordnær udtryksform. ”Fynbomalernes stil”, der er karakteristisk ved, at de malede det de så. Værkerne fik skitsens friskhed ved impressionismens påvirkning og billederne en uforpligtende karakter.

LitteraturHonnens de Lichtenberg, Hanne m.fl., Kristian Zahrtmann. Kbh. 1999, S. 9-20Thestrup Truelsen, Susanne og Alice Christiansen, Faaborg Museum 1910-2006. 2006Rasmussen, Vera, Fritz Syberg 1862-1939. 1992Uttenreitter, Poul, Fritz Syberg. 1935