Frimurerlogen

Frimurerlogen set fra Blegdamsvej. Bygningen blev opført i 1922-27

Frimurerlogen indgangsparti. Her ser man to joniske søjler

Intro

Frimurerlogen på Blegdamsvej i København er resultatet af en konkurrence. Den blev afholdt i 1920 blandt Frimurerordenens arkitektmedlemmer. I bedømmelseskomitéen sad Martin Nyrop, arkitekten bag Københavns Rådhus. På dette tidspunkt var arkitekturen præget af en streng klassicisme. Et eksempel på dette er Københavns pompøse politigård. Vinderen blev den midaldrende arkitekt Holger Rasmussen. Han var først og fremmest var kendt for sine beskedne huse til DSB, opført sammen med Christian Brandstrup. Frimurerlogen blev af en anderledes støbning. Den store massive bygning blev opført 1922-27. Den afløste forgængeren i Klerkegade. ''Meget langt fra beskeden'' Synet af Frimurerlogen på Blegdamsvej kan virke nærmest skræmmende. En stor grå blok med et overdimensioneret indgangsparti, flankeret af to monumentale joniske søjler. Den voldsomme stil er fra epoken efter første verdenskrig. Den har vanskeligt ved at finde forståelse i en tid, der ikke har samme trang til det pompøse. Det er også svært at se bort fra, at den under besættelsen var hjemsted for de værste nazistiske elementer. Pudsigt nok har bygningens stil da også stor lighed med Hitlers regeringsbygninger i Berlin eller Mussolinis i Rom. Associationen er dog alligevel uretfærdig. Det har aldrig været hverken arkitektens ellers logeordenens hensigt at signalere fascistoide synspunkter. Tværtimod skulle den højtidelige arkitektur udtrykke en stræben mod det ideelle. En tankesæt, der præger frimurernes gerning.