Frederiksdal herregård
Frederiksdal set fra indkørslen, foto Finn Brasen
Frederiksdal set fra haven, foto Finn Brasen
Udsigt i haven, foto Finn Brasen
Aksen i haven, foto Finn Brasen
Det fredet tehus i haven ved Frederiksdal
Intro
Frederiksdals historie går tilbage til landsbyen Grimsted, der i slutningen af middelalderen blev nedlagt til fordel for en herregård af samme navn.
I midten af 1700-tallet skiftede gården navn til Frederiksdal samtidig med, at den nuværende hovedbygning blev opført.
Frederiksdal
Frederiksdalvej 30
4912 Harpelunde
Hovedbygningen (1758, rimeligvis af Georg Dietrich Tschierske) samt det kenisiske tehus i parken.
Fredet i 1918, udvidet i 1983
BBR-nummer: 360-18071-1 - hovedbygning
BBR-nummer: 360-18071-12 - tehus
Ejerrække
1305-1505 Ukendte ejere
1505-52 Niels Vincentsen Lunge (Dyre) (1485-1552) til Asserstrup og Grimsted
Gift med Karen Rosengaard (-1555)
Ved arv til datter:
1552-1602 Anne Lunge (Dyre) (-1602) til Grimsted
Gift med Knud Steensen (-1575) til Lundby, Valdbygård og Krogagergård
Ved arv til barnebarn:
1602-57 Christopher Steensen (1593-1657) til Grimsted
Gift med Birgitte Mormand (-) til Bontofte og Asserstrup
Ved arv til søn:
1657-86 Hans Steensen (-) til Grimsted
Gift med Ellen Urne (-) fra Aarsmarke
Ved arv til enke:
1686-88 Ellen Urne (-) til Grimsted
Ved salg til:
1688-96 Johan Hieronimus Hofman (-) til Asserstrup og Grimsted
Gift med Luttemelle Peters (-)
Ved arv til enke:
1696-1707 Luttemelle Peters (-) til Asserstrup og Grimsted
Ved salg til:
1707-14 Joachim Brockdorff (1685-1714) til Gross Nordsee, Asserstrup, Nakskov ladegård og Grimsted
Gift med Charlotte Amalie friherreinde von Brockdorff (ca. 1696-)
Ved arv til faderen:
1714-32 Ditlev Brockdorff (1642-1732) til Osterrade, Kluvensiek, Gaarz, Rosenhof, Manhagen, Hohenlied, Travenort, Saxtorp, Visselbjerg, Nakskov ladegård, Asserstrup og Grimsted
Gift første gang 1667 med Margrethe Øllegaard von Ahlefeldt (1650-1706)
Gift anden gang 1711 med Bertha Cathrine von Ahlefeldt (1646-1721)
Ved arv til barnebarn:
1732-44 Schack Brockdorff (1707-) til Aschau, Asserstrup, Nakskov ladegård og Grimsted
Gift 1739 med Catharine Hedevig von Ahlefeldt (1716-)
Ved salg grundet økonomiske problemer til:
1744-50 Niels Siersted (- ca. 1756) til Grimsted
Ved salg til:
1750-52 Laurids Pedersen Smith (-1763) til Grimsted
Gift første gang med Maren Henriksdatter (-1752)
Ved salg til:
1752-57 Ida Margrethe Reventlow (1701-57) til Sørup, Lundegårde, Grimsted, Rudbjerggård, Gottesgabe, Fredsholm og Søllestedgård
Gift med Adam Christopher greve Knuth (1687-1736) til grevskabet Knuthenborg, Sørup, Rosengård, Sandbygård og Lundegård
Ved arv til søn:
1757-84 Christian Frederik baron Knuth (1728-1801) til baroniet Christiansdal, Søllestedgård, Skaftelevgård og Nøjsomhed
Gift første gang 1752 med Anna Christine von der Osten (1720-91)
Gift anden gang 1791 med Charlotte Mathilde von Staffeldt (1771-1826) fra Nærumgård
Ved salg til:
1784-86 Heinrich von Bolten (1735-909 til Sorgenfri, Frederiksdal, Asserstrup, Sæbygård og Aagård
Gift første gang 1764 med Sophie Elisabeth Schmidt (1745-71)
Gift anden gang 1772 med Anna Nørregård (1748-82)
Gift tredje gang 1783 med Frederikke Sophie Heinrich (1765-1807), skilt 1786
Ved salg grundet konkurs til:
1786 Joachim Barner Paasche (-) til Frederiksdal, Asserstrup og Sæbygård
og Søren Andersen Dons (1756-1828) til Frederiksdal og Asserstrup
Ved deling af Asserstrup og Frederiksdal til:
1786-97 Joachim Barner Paasche (-) til Frederiksdal og Sæbygård
Gift med Sophie Frederikke Bjørn (-)
Ved salg til:
1797-1828 Søren (Simon) Andersen Dons (1756-1828) til Frederiksdal og Rudbjerggård
Gift med xxxx Hincheldey (-) fra Orupgård
Ved salg til:
1828-37 Rasmus Clausen (-) til Frederiksdal
Ved salg til:
1837-47 Carl Burchard (-) til Frederiksdal
Ved salg til:
1847-90 A. M. J. Nyholm (-1890) til Frederikdal
Ved salg til:
1890-1924 Daniel Frederik le Maire (1856-1924) til Stensgård og Frederiksdal
Gift med Beate Johanne Müller (1892-1953)
Ved arv til enke:
1924-55 Beate Johanne le Maire (-1955) til Frederiksdal
Ved arv til børnene:
1955-57 Magda le Maire (1893-)
og Lily le Maire (1894-1968)
Gift med Petrus Friedrich Constantin baron Bille-Brahe (1890-1940) til Holgershåb
Ved salg til:
1957-75 Niels Jonsen Krabbe (1901-75) til Frederiksdal
Gift 1935 med Kirsten Riddervold (1905-2001)
Ved arv til søn:
1975-2000 Jon Henrik Krabbe (1936-) til Frederiksdal
Gift 1968 med Christine Descotes-Genon (1942-)
Ved overdragelse til søn:
2000- Harald Oluf Jonsen Krabbe (1969-) til Frederiksdal
Grimsted
Frederiksdal er opstået som en hovedgård i landsbyen Grimsted og lå oprindeligt omkranset af voldgrave tættere på Langelandsbæltet. Omkring 1630 flyttede Christoffer Steensen (1593-1657) Grimsted fra den oprindelige placering til den nuværende, formentlig for at skabe bedre sammenhæng mellem gårdens jorde og avlsanlæg, som ligesom hovedbygningen opførtes i bindingsværk.
Baroniet Christiansdal
Ida Margrethe Reventlow (1701-57), enke efter den første lensgreve på Knuthenborg, erhvervede 1752 Grimsted og lagde den ind under det i 1743 erigerede baroni Christiansdal for hendes næstældste søn Christian Frederik baron Knuth (1728-1801). Grimsted omdøbtes til Frederiksdal og blev udpeget til baroniets hovedsæde.
I 1756 påbegyndte hun opførslen af den nuværende hovedbygning, som stod færdig umiddelbart efter hendes død året efter. Den nye hovedbygning, tegnet af den pløenske arkitekt G.D. Tschierscke og formentlig opført af en lokal bygmester, placeredes frit, forskudt for og uden direkte forbindelse til avlsanlægget, i en aksial sammenhæng med ankomstvejen og det bagvedliggende – oprindelige barokke – haveanlæg.
Hovedbygningen fremstår som et overgangsbyggeri mellem barok og rokoko. Den oprindelige gennemgående sal i midtpartiets øverste etage peger sammen med det tunge mansardtag og de massive mure endnu mod barokken, mens den overskuelige, fritliggende palækarakter samt nære forbindelse til haven med fokus på rekreative ophold, har rod i rokokoen. Periodens stigende interesse for naturen ses bl.a. i hovedetagens forbindelse til omgivelserne. Hvor herskabets indgang på gårdfacaden foregik via de to, uden for symmetriaksen placeret, små indgangsdøre i den lave parterreetage, kunne de fra hovedetagens havesal i havefacadens midte via en trappe stige direkte ned i barokhaven. Hovedbygningen fremstod på opførselstidspunktet farvet i en af de for rokokoen yndede farver.
Frederiksdal i 1800-tallet
Igennem 1800-tallet gennemgik hovedbygningen flere moderniseringer. De store runde fajanceovne kom til i begyndelsen af århundredet, mens den monumentale terrasse mod haven kom til omkring 1890, hvor ejeren Daniel Frederic le Maire (1856-1924) underkastede hovedbygningen en større renovering, hvor bl.a. nyt stukkatur og nye kaminer tilføjedes.
Ombygningen i 1914
I 1914 tilbyggedes ved arkitekt H.C. Glahn (1850-1931) en smal pavillonlignende tilbygning i to etager ved vestgavlen med en facade, der imiterede midtpartiets skråtstillede sidefag. Samtidig flyttedes hovedindgangen hertil ligesom der fandt flere ændringer sted i indretningen. Haven blev samtidig omlagt til den nuværende parklignende landskabskarakter med opretholdelse af flere barokke elementer – bl.a. det langstrakte haverum nord for hovedbygningen samt den mod øst placerede nyttehave.
I forbindelse med omlægningen blev det kinesiske havehus opsat i haven som et sent eksempel på sværmeriet for østen og det eksotiske, som igennem 1800-tallet blev dyrket i de romantiske haver.