Frederiksbroen
Frederiksbroen.
Frederiksbroen
Detalje af Frederiksbroen over Odense Å mellem Brogade og Frederiksgade.
Frederiksbroen over Odense Å mellem Brogade og Frederiksgade.
Halvdelen af stereofotografi. Odense Å. Udsigt fra Frederiksbroen
Frederiksbroen og Brogade, i baggrunden ses Vor Frue Kirkes tårn og Teknisk Skole, opført 1879.
Tegning. Portræt. Allerup
Gruppebillede. Personale ved Allerups Maskinfabrik ved fabrikkens 100 års jubilæum.
Arbejdsbillede fra Allerups Maskinfabrik. Formere støber.
Intro
Frederiksbroen over Odense Å er Danmarks første vejbro lavet af støbejern. Den blev bygget i 1844. Frederiksbroen erstattede den gamle træbro, Møglebroen, som også blev kaldt Møllebroen.
Den gamle vejbane på broen er for længst udskiftet med moderne og holdbart jernbeton. Men brofagene og gelænderet er det oprindelige fra 1844.
Frederiks bro
Broen har fået sit navn efter kronprinsen, den senere kong Frederik den 7. Han var dengang guvernør over Fyn og boede på Odense Slot. Frederiksbroen blev indviet på kronprinsens fødselsdag den 6. oktober 1844. Ved ceremonien var både han selv og hans far kong Christian den 8. til stede. Ved den lejlighed fik også Frederiksgade sit navn.
Ældste vejbro af støbejern
Frederiksbroen fra 1844 er Danmarks ældste vejbro af støbejern. Verdens første bro af støbejern blev rejst i Coalbrookdale i England i 1779 og er stadig bevaret. Frederiksbroen blev støbt af den odenseanske industripioner M.P. Allerup, som helt sikkert har skelet til de tidlige engelske støbejernsbroer. Den odenseanske murermester Frost og ingeniørkaptajn Peter Recke deltog også i arbejdet, som der blev givet 10 års garanti på. I dag – mere end 150 år efter – er broen stadig bevaret selv om vejbanen i dag er udført i jernbeton, og de fine brobuer i støbejern nu kun bærer fortovet.
Allerups Jernstøberi og Maskinfabrik
Frederiksbroen blev lavet af jernstøberen Mathias Peter Allerup. Han grundlagde Fyns første jernstøberi ved Sdr. Boulevard. Det var blot det tredje støberi uden for København. Jernstøberiet blev senere udvidet med en maskinfabrik. Allerup lavede mange forskellige produkter – lige fra kirkeklokker og kakkelovne til landbrugsmaskiner, dampmaskiner og gravplader i støbejern. Han har siden fået tilnavnet “Industriens fader”. Det var også Allerups virksomhed, der udførte Albanibroen i 1858. I november samme år døde Allerup.
Efter M.P. Allerup
Allerups tre sønner førte virksomheden videre, indtil de solgte den i 1894. M.P. Allerups virksomhed blev afviklet i løbet af 1970’erne. I 1980 blev bygningerne revet ned til fordel for nyt byggeri. M.P. Allerup ligger begravet på Assistenskirkegården, der ligger over for hans gamle virksomhed. Det er værd at gå en tur på kirkegården og blandt andet se monumentet over den gamle jernstøbers grav, som naturligvis har en gravplade af støbejern.