Frøstruplejren


Hjardemålkirke bliver besat.


Koncert i Thylejren.


Koncert med Gnags i Thylejren.


Thylejren.

Intro

Frøstruplejren, også kaldet Thylejren, åbnede i juli 1970 på en flad græsmark ved Frøstrup i Thy. I løbet af sommeren blev den interimistiske teltlejr besøgt af omkring 30.000 mennesker, som flokkedes til politiske paroler og gratis rockmusik i det fri...

Frøstruplejren, også kaldet Thylejren, åbnede i juli 1970 på en flad græsmark ved Frøstrup i Thy. I løbet af sommeren blev den interimistiske teltlejr besøgt af omkring 30.000 mennesker, som flokkedes til politiske paroler og gratis rockmusik i det fri. Som kulturel happening og politisk manifestation fik lejren stor opmærksomhed. Lejren mistede dog på få år sin musikalske betydning og udviklede sig til et reservat for såkaldt skæve eksistenser med i dag cirka 70 fastboende i selvbyggede boliger. Et ofte omstridt socialt eksperiment, som i 1995 kom ind under en særlov, hvor staten overtog ansvaret for lejren. ''Da revolutionen kom til Thy'' I protest mod politiets narkorazziaer besatte 15 aktivister fra Thylejren natten til den 31.august 1970 den lokale Hjardemål Kirke. Med proviant (inklusive vin og snaps) til flere uger forskansede de sig på kirkens loft. Den følgende eftermiddag havde henved 100 vrede bønder og fiskere samlet sig for at give aktivisterne en korporlig afklapsning. Præsten manede til besindighed og forsøgte stående på en stige at mægle gennem et vindue. Som svar blev en rude knust indefra, så skår og splinter stod pastoren om ørerne, mens råbet lød: ”Revolutionen er begyndt!”. Revolutionen sluttede ud på aftenen, da cirka 30 kampklædte betjente eskorterede aktivisterne ud i en sky af tåregas.