Fortællinger af Esther og Viggo Nielsen
Intro
Samtale med Esther og Viggo Nielsen førhen Højby ligeledes i Borris, hvor de drev et statshusmandsbrug.
(fortalt i December 1996)
Esther er født i Idum ved Holstebro den 18. februar 1920. Viggo er født i Langelund i Ringive sogn, den 25. april 1912. Moderen døde, da Viggo kun var halvanden år gammel, han var en af 6 søskende af 1. hold. Året hvor moderen døde fik de som hjælp en pige til november. Hun var kun 16 år, men blev to år efter gift med Viggo´s far og blev mor for 8 børn i andet hold. En meget dygtig kvinde, som Viggo mindes med respekt og ærbødighed, idet han aldrig har kendt en anden mor. Et særkende for denne store søskendeflok var et meget stærkt sammenhold.
Viggo gik i skole i Langelund skole hver anden dag (det var ikke den vestjyske skoleordning). Læreren var meget husflidsinteresseret samtidig med at han var dygtig til at lære sine elever dansk og regning.
Han kom ud at tjene som hjorddreng som 12 årig. Køerne kom på græs efter at være trukket ud på marken i grimer og derefter tøjret. De skulle så flyttes, når stykket de stod på var afgræsset. I de varme sommerdage blev dyrene generet af bremser og fluer, de kunne når det var værst ”bese”, det vil sige køerne forsøgte at løbe fra fluerne, men af gode grunde kunne de ikke bevæge sig mere end tøjret var langt.
Af samme grund var køerne på stald i den værste middagshede samtidig med at de blev malket, man malkede 3 gange om dagen. Den anden plads fik Viggo som 17 årig på ”Mallehøje” der er i dag er kro og traktørsted på denne gård, idet det var husbonden dengang, der startede op, og Viggo har hjulpet til ved anlægget af det der senere skulle blive til traktørstedet.
Ejeren var født samme dag som hedeselskabet blev stiftet, (i 1866 den 28. marts) og forældrene havde håbet at han skulle blive plantningsmand. Stedet ejes i dag af et barnebarn. En anden plads var på gården ”Klinkgård”. Men i 1933 gik turen til Uldum Højskole, og det første år efter skoleopholdet fik Viggo plads i Kvong til den fyrstelige løn af 600 kr. for sommeren 1934.
Ejeren var en svoger til konsulent Vadgård i Borris. I 1936 gik turen til en gård på Grindstedkanten, Klostergård hed den og her var han i 1 og et halvt år som forkarl, trods det 2. karlen var 2 år ældre end Viggo. Man brugte ikke høleen alene, idet der kun blev høstet for, således at heste og maskiner ikke gik og kørte i den uhøstede kornmark. Det kunne dog være drøjt nok, idet der var 201 tdr. land agerjord til gården. Så naturligvis havde man selvbinder og en Fordson traktor på jernhjul, idet der var dyrket en del hede op. Det var på denne gård Viggo lærte sin kone Esther at kende, idet hun var med til sølvbryllup her. I øvrigt har Esthers forældre boet i Kvong i 4 år.
I nov. 1937 startede et ophold på Borris Landbrugsskole, hvorefter han tjente i Faster en sommer og hos den senere forstander på Lægård Landbrugsskole H. B. Nissen den følgende vinter.
Et skolehold var på besøg hos Nissen og han fortalte dem, at priserne og lønningerne næsten steg lige meget, så det var om at få begyndt, og det forstod Viggo godt, så han tog om til Hans Olesen i Tarp. Denne mand var formand for et konsortium på 14 mand, der havde købt hede op på Borris Nørreland sidst i 1920’erne og fået denne hedejord pløjet. Man startede med 500 tdr. land, og hver enkelt i konsortiet skulle tage sin jord tilbage, hvis ikke jorden blev solgt.
Den første del af heden der blev dyrket op og solgt, var ejendommene tilhørende Karl Randeris, Sigurd Jacobsen, Axel Eriksen, Bolette Madsen, Anders P. Knudsen, Asmus Fram, Hartvig Danielsen, Knud Madsen m.fl., alle ca. 1929.
Den næste fase styres af 6 mand, Anders Olesen, Klitgård, Købmand Nørgård, Mads Rahbek, købmand Laurids Thinus, Hans Thomsens farbror Vester Hans´ far.
Jorden (heden) var nem at sælge, så konsortiet fortsatte med at købe hede op,men det var et stort arbejde at samle heden i så store enheder at der var mening i det.
Når man ser matrikelkortet for Nørrelandet kan man se at der er utrolig mange smalle lodder. Man køber op som man har brug for, ny hede, og pløjer det og får det solgt.
Vi gør en aftale med Viggo Nielsen om at vende tilbage til det gamle matrikelkort, idet der er anført navne på samtlige ejere, og Viggo N. har kendt alle de på korte nævnte personer. Gunnar Madsen og Søren Pedersens ejendomme er bygget i 1933. Chr. Vestergårds ejendomsform skyldes også for en del Niels Vendelbo, det blev til en lang smal stribe, der ender i nord med en kile, N. Vendelbo ville ikke sælge. Den første af ejendommene i den nordlige række er bygget i 1938, de to først byggede er Karl Kristensen og Thornvig Olesens. Endvidere blev Sv. Jensens, Viggo N.´s m.fl. bygget i 1940. Julius Jensen kunne være begyndt i 1940, men han havde ”svært” ved at komme i gang, så byggeriet blev først påbegyndt i august 1941. Ejner Sørensens ejd. blev bygget midt i 30´erne. Hartvig Danielsen og Hans Ejstrup byggede i 1937.
Den sidste etape (nordligste) blev startet i 1958 på hede købt af Magnus Locht, i alt 5 ejd. tilhørende i starten Peder Johannsen, Svend Tarbensen, Peder Hald, Sangill, og Gustav Kristensen, Herluf Pedersen som den sidste i 1960. Der var problemer med udskillelsen, idet kreditforeningen lagde hindringer i vejen, således at der gik 2 år fra planlagt salg/køb til sagen startede.Yderligere var der et vejproblem der naturligvis også blev løst ved forhandling og betaling.
Resultatet blev imidlertid, at stykket øst for aktieplantagen ikke blev helt så rektangulært, sådan som ejendommene blev sat af. Den første hede var aftalt til at skulle pløjes i 12 tommers dybde, men i den dybde lå stenene, Så Viggo N.´s hede blev pløjet dybere (under stenene), så stenene kom for en dag med det samme. Gunnar Madsen pløjede ikke så dybt i starten, det var først da han fik traktor han kom under dem, så han kom til at samle sten også.
Når pløjningen skete med heste reolpløjede man, dvs. at man tog en fure i to tempi,i den dybe fure pløjede man en fure, og kom så i samme spor med endnu en fure.
Viggo N. købte senere hede af Niels Vendelbo, kun i første omgang bekræftet med håndslag. Købsprisen var 500,- kr. og det skulle ordnes ved en sagfører, da jorden ikke var skilt fra, man havde i handelssituationen regnet med 2,5 tdr. land men der var 2,5 ha. Så Niels Vendelbo, der ellers var en dreven handelsmand havde her forregnet sig. Det typiske for matriklernes form fra Skjern å og ud til Nr. Vium skel, er at de spidser ud ad, i modsætning til en stjerneudstykning, hvor det forholder sig omvendt.
Heden blev som sagt købt og pløjet, og endvidere lå der på jorden mergel i store dynger, som ejerne så selv skulle bringe ud. Det skete ikke altid straks, og det medførte, at der i mange år var lyspletsyge, hvor mergelen havde ligget. Købsprisen pr. tdr. land var 265,- kr. og heri var inkluderet mulighed for at købe kunstgødning for 45,- kr.
Byggeriet var egentlig planlagt til foråret 1940, men tyskerne besatte landet og det medførte at byggeriet blev udsat et par måneder. Byggesummen var 13.800,- kr. heri inkl. en større pris på 400,- kr. som følge af besættelsen. Viggo var håndlanger, så han holdt den aftalte pris gennem egen indsats. Og man flyttede først ind efter bryllup den 23. maj 1941, idet Esthers mor var blevet syg, så den egentlige tidsplan ikke kunne holdes.
Det var egentlig en svær tid, ingen kunstgødning, maskiner eller forbrugsting, man drev landbrug så godt som det nu kunne lade sig gøre, samlede sten, men kunne først komme af med dem efter krigen, da vejene skulle renoveres. Pris pr. m3. 13,- kr. I en lang periode var Viggo N. Forsøgsvært for forsøgsgården. Dette indebar dels, at man gennemførte forsøg til gavn for alle hedeopdyrkere, samt at forsøgsværterne fik gratis kunstgødning.
Esther kan ikke huske desserten til brylluppet, men man fik i hvert fald suppe.Brylluppet blev holdt i Forsamlingshuset i Astrup, hvor nu missionshuset ligger.Maden blev i øvrigt leveret fra hotellet af afdøde Ejner Nielsens far.
Det typiske for nybyggerne på heden var en børneflok på 6-7, alle godt opdraget, arbejdsomme i skole og job og derfor har alle fået en ordentlig og god tilværelse.
Den økonomiske udvikling har så yderligere medført, at den sparsommelighed og arbejdsomhed som var hedeopdyrkernes særkende, at de så at sige alle var velhavende folk, da ejendommene skulle afhændes, er kun en god ting. Udviklingen har desværre formet sig sådan, at ejendommene i dag år 1997 drives uden dyr for de flestes vedkommende, og ellers er lagt sammen til større enheder.
Resultatet er desværre også, at nogle af ejendommene ikke bliver holdt, men det er heldigvis kun et fåtal. Medlem af sognerådet var Viggo også i 8 år, samt i ligningskommissionen i 15 år.En betingelse for at være med i dette arbejde, var og er, at det er hæderlige folk, der har med arbejdet at gøre.
Et arbejde der i sognerådet dengang ikke var betalt.Så det kunne være en belastning for en arbejdsmand at komme i sognerådet.For Viggo N. en interessant tid, både hjemme og ude.
Min barndoms julNår jeg skal fortælle om julen før i tiden, kan jeg begynde med, at fortælle om søndagen før jul i 1923, da var jeg henne hos naboen, at køre havre ind. Det var en meget våd efterår dette år. Jeg er født på landet. Der var mange forberedelser før jul, der skulle køres roer ind, skæres hakkelse til hestene, kornet skulle tærskes og så skulle det til møllen for at få det malet til grutning.
Man slagtede tit et får i november og lidt før jul blev grisen slagtet. Slagteren kom fra morgenen af, og det tog hele dagen at gøre grisen færdig til at komme i saltkarret og få pølserne lavet. Der blev lavet tre slags foruden blodpølser. Blodpølserne blev lagt i gruekedlen sammen med en visk rughalm.
Der var mange skikke til jul, fuglene fik deres neg og dyrene fik lidt ekstra foder, køerne fik hver et havreneg oven i det sædvanlige foder. Jeg kom ud at tjene som 12 årig og har derfor oplevet julen på mange måder. Et sted jeg tjente, bryggede konen selv øl, og det var hun god til. På stedet fik vi kogt øl med sur fløde i til frokost juleaftensdag. Min morbror havde også tjent der, han fortalte engang, hun havde brygget øl og da det stod til gæring druknede dverghanen i øllet, det blev en drøj tønde øl, sagde min morbror.
Julen formede sig forskelligt i hjemmene. Min far var gift to gange, og vi var mange børn hjemme. Juleaftensdag fik vi mælkegrød kl. 12 og så fik vi suppe om aftenen, der var ikke noget der hed mandelgaver dengang. Når vi havde spist blev juletræet tændt, og så var det først vi børn måtte se julen. Efter at vi havde sunget salmer fik vi en julegave hver. I 1922 fik jeg en lille æske farvekridt, det var jo ikke store ting, men vi var glade og tilfredse. Derefter fik vi pebernødder og siden kaffe. Juledagene gik med kirkegang og besøg hos familie og naboer. Arbejdet lå jo stille i julen, det varede til efter hellig tre konger.
Viggo Nielsen Højby
'''Kilde: ''''''Borris sogneblad 1989'''