Forsøgshaven


Indgang til Forevisningshaven





Indgang til Forevisningshaven. I baggrunden ses viadukten og fattiggaarden




Intro

Forsøgs- og forevisningshave

Det var borgerforeningen, oprettet 1913, der bl.a. havde til formål at står for byens forskønnelse. Og derfor tog foreningen initiativ til oprettelse af, som der står: et '''Lystanlæg.''' ''' ''' I begyndelse blev der forhandlet med aktionærerne i Aktieplantagen om et samarbejde, og fik da også et tilbud på noget jord, som Borgerforeningen mente at være for dårlig til anlæggelse af græsplæne m.m. Planerne om et lystanlæg lå nu stille indtil 1920, da foreningen indgik et samarbejde med Landboforeningen, der ønskede at anlægge og drive en forevisningshave. Borgerforeningen skulle købe et passende areal, som landboforeningen så skulle drive. I 1921 blev der så købt et stykke jord af gårdejer Sørens Vestergaard, vist nok med den klausul, at der ikke måtte holdes dans eller udskænkes stærke drikke på arealet. Der var de første år en port ind til haven, og der blev ligeledes opsat borde og bænke. Haven blev de første år passet af rebslager Jens Peder Mikkelsen, der havde haft rebslageri Skolegade 5 og lærer P. H. Gejel, der i 20 år var sekretær for Landboforeningen og meget haveinteresseret og var en af plantningens pionerer på egnen, og gjorde et stor arbejde for anlæg af haver, og han var fra 1921 leder af Landbo og Borgerforeningen forevisningshave i Tarm. 1927 drøftede man i borgerforeningen, om der kunne spares lidt på lønnen til Gejel og Mikkelsen. Efterfølgeren som havemand i forsøgshaven var i øvrigt Mads Jensen, Skjernvej. I 1929 blev der bygget et mindre materialeskur til havepasserens redskaber, og endvidere blev borde og bænke i haven repareret. Desuden skulle broen over kanalen delvis fornyes. Men fra 1929 overtog Mads Jensen, der boede på Skjernvej pasningen af haven. Mads var meget dygtig havemand og havde stor ordenssans og skaberevne, der kom alle til gode. Der blev forsøgt med forskellige afgrøder, og der var forskellige sorter af frugttræer. De mange frugter og forskellige grøntsager kunne så købe i haven. Borgerne kunne fryde sig over en smuk og velpasset have, som Mads passede til punkt og prikke i 28 år. Han havde også et lille jordstykke langs banen på Skjernvej, som han drev de sidste år, inden han i 1965 flyttede ind på Tarm Alderdomshjem i Skolegade. De blomster og grøntsager Mads dyrkede på Skjernvej var også meget eftertragtet. '''' '' '' ''Haven overgiktil borgerforeningen '' Samarbejdet med Landboforeningen ophørte i 1943 og da overgik forevisningshaven til Tarm Borgerforening. I årenes løb er der både købt jord til og solgt jord fra, - bl.a. da kommunen havde planer om at udvide viadukten.

''Flagalle og kæmpeflag'' Allerede i 1934 tog borgerforeningen initiativ til en flagalle gennem Tarm by. Den 23. april var det iflg. Dagbladet tanker om at etablere én flalgalle gennem Tarm. Man regnede med at flagene kunne vaje første gang på grundlovsdag. Samtidig blev der rejst en høj flagstang i Forevisningshaven, og hertil blev anskaffet et kæmpeflag.

''Forsøgshaven nedlægges'' Da Mads Jensen, Skjernvej i 1957 stoppede med at passe forsøgshaven, blev man enige om at den skulle nedlægges og der måtte en omlægning til. Det skete ved hjælp af frivillige, med kornhandler Knud Martinsen, som primus motor. I 1958 sendte man fra borgerforeningen et andragende til sognerådet, da man ønskede at drøfte havens vedligeholdelse i forbindelse med en omlægning til et anlæg til gavn for kommunens beboere. Sognerådets svar var, at hvis foreningen selv ville betale det halve af omkostningerne, ville sognerådet se velvilligt på at betale den anden halvdel. Året efter, 1859 foretog foreningen en indsamling blandt byens borgere, og her indkom 2.275 kr. Og man gik så i gang med arbejdet. Læhegnet mod vest blev efterplantet, og alle de gamle frugttræer og hække blev fjernet. Haven blev nu omlagt efter en plan af havekonsulent Dixen, Skjern. Man fik foruden hjalp fra bl.a. vognmand Mejner Mikkelsen, der kvit og frit ryddede arealet for træt, ligesom Magnus Olesen stillede en traktor til rådighed, så man kunne få flyttet jord osv. Der skulle flyttes 4.00 kubikmeter jord, købes græsfrø for 700 kr. Udgifterne var i alt 4.500 kr. og man manglede blot 500 kr., som skulle have været investeret i et vandingsanlæg. Det var meningen at det nye anlæg skulle anvendes til friluftsmøder om sommeren og planen var, at der på det forsænkede stykke på 1.500 m2 (hvor grundvandet kun står 30-40 cm under græstæppet) skulle anvendes til skøjtebane om vinteren. I januar 1961 fik man så vand på græsset, som ved hjælp af frosten snart blev til en fin skøjtebane, så der var ingen udgifter til borgerforeningen i forbindelse med anlæggelse af isen. I 1967 var der etableret en lystmast med tre kraftige armaturer, så man også kunne løbe om aftenen. Og borgerforeningen sørgede også for at overrisle banen, da den eller kunne være ret ujævn.

Pladsen blev i mange år blevet til sankthansfester med bål, hvor byens borgere mødtes, og hvor der var båltale af kendt og mindre kendte personer. Ligeledes har der været 1. maj fester samt grundlovsfester og lignende arrangementer på plænen. Haven har også i mange år dannet ramme om sidste skoledag, bl.a. for eleverne fra kommuneskolen.