Forfædredyrkelse i Sjelborg







Intro

For omkring 5.900 år siden ændrer Sydvestjyllands beboere livsstil. Bondestenalderen afløser jægerstenalderen. Menneskene bliver boende på det samme sted og knytter sig mere til stedet. Slægten og forfædrekulten får stor betydning.

For omkring 5.900 år siden ændrer Sydvestjyllands beboere livsstil. Bondestenalderen afløser jægerstenalderen. Menneskene brænder skoven af og begynder at pløje og dyrke jorden. Nu bliver de boende på det samme sted frem for at følge efter de omstrejfende dyr. Folk knytter sig mere til stedet, hvor de bor, og slægten og forfædredyrkelsen får stor betydning. Stenalderfolket bygger langdysser som monumenter for slægtens tilhørsforhold. For ca. 5.400 år siden baksede mennesker med at opføre en sådan dysse i området, som i dag kendes som Kløvholmparken, Myrtueparken og Marbækparken nord for Esbjerg. Her har museets arkæologer fundet spor efter både datidens forfædrekult og en boplads. I dyssekammeret i midten kunne forfædre og deres ejendele forenes, og rundt om – i langdyssen – blev der sat keramikkar med offergaver i forbindelse med store begivenheder. Forfædredyrkelsen på stedet var ikke en engangsforeteelse, så der var kultiske aktiviteter på området i tusinder af år, og derfor kan der være store tidsmæssige spænd mellem de genstande, arkæologerne finder det samme sted. Bopladsen lå et stykke fra langdyssen, og som tiden gik, udviklede stendysserne sig til en slags offentlige gravkamre, der kunne benyttes af alle. I 1.ooo år lægges der genstande som økserne i langdyssen.