Folkets Allé


Folkets Alle. Folkets Alle er den gennemgående villavej med tre blinde stikveje. Her Broderskabsvej

Intro

Omkring år 1900 skød en række byggeforeninger op i København, specielt i Valby. Årsagen var enkel. Der var mangel på gode boliger, og de bedst lønnede arbejdere tjente nu så godt, at de kunne begynde at drømme om at få foden under eget bord...

Omkring år 1900 skød en række byggeforeninger op i København, specielt i Valby. Årsagen var enkel. Der var mangel på gode boliger, og de bedst lønnede arbejdere tjente nu så godt, at de kunne begynde at drømme om at få foden under eget bord. Byggeforeningen Folkets Allé blev til på initiativ af gasværksarbejderne på Frederiksberg. 45 dobbelthuse med to lejligheder i hver halvdel og syv enkelthuse blev opført mellem 1898 og 1900. Arkitekturen fulgte tidens mode. Hvide mure og rene linier gjorde det klart, at arbejderne kom frem i verden fra brokvarterenes grå boligkarreer og overfyldte baggårde. ''Symbolske gadenavne '' Navnet Folkets Allé er langtfra tilfældigt valgt. Gadenavnet afspejler ideologien bag byggeforeningstanken. Arbejderne skulle gennem samarbejde, den kooperative vej, "skabe fordele for os selv på Kapitalens bekostning." Byens arbejderne skulle "skabe sig et hjem" og slippe væk fra de dårligt byggede spekulationsejendomme, resultatet af den konstante boligmangel i den hastigt voksende by. Byggeforeningerne havde ofte højstemte og symbolske navne, som skulle vidne om sammenhold, arbejderbevidsthed og fremskridtstro. Det samme gjaldt for kolonihaveforeningerne og de kooperative virksomheder. I Valby finder man Lyset, Selveje, Kløverbladet og Den Røde By. Vejnavnene på Frederiksberg er i samme ånd: Friheds-, Ligheds- og Broderskabsvej og altså Folkets Allé.